Så er de mesterlige prog. konger atter på banen med et nyt album, og som altid skal man bombarderes igennem et forunderligt skønt virvar af skævheder som kun ganske få navne kan slippe godt af sted med, og som endnu færre kan komme godt fra når man snakker en spilletid på omkring 70 minutter fordelt ud på 7 numre. Det er i sig selv intet mindre end imponerende, og med tanken lagt på Dream Theater’s suveræne bagkatalog er overgivelsen total. "Train Of Thought" har nok et mere pågående udtryk i forhold til sin forgænger fra 2002, "Six Degrees Of Inner Turbulence", men på bundlinien er alt ved det samme - hvilket vil sige at der stadig spilles exceptionelt igennem, og med alle de velkendte skizofrene temposkift vi efterhånden så godt kender. Så som sådan er der intet nyt under solen, men produktionen virker denne gang en anelse mere organisk og det klær dem bestemt - det er "Honor Thy Father" et udmærket bevis på. Med fuldt overlæg lånes og leges lidt med riffet til Metallica klassikeren "Blackened" i nummeret "This Dying Soul", men da det er Dream Theater vi har at gøre med her, er det ikke noget man gider stille spørgsmålstegn ved. Tiden flyver af sted i det gode selskab, og efter endt spilletid kan man atter sætte den psykotiske fest i gang igen med et enkelt tryk. Ud og køb siger jeg bare - du vil næppe blive skuffet!