Da jeg fik Death Angel’s nye CD troede jeg at jeg skulle til at lytte til en gang kedelig Power Thrash, da jeg aldrig nogensinde har lyttet til dette kult Thrash band fra Bay Area. Jeg har altid har troet det var musik a’la japanske Loudness og Bow Wow, som jeg synes er mega ringe. Men hold kæft hvor jeg skammer mig, det er noget at det bedste Thrash der bliver leveret her. Death Angel er hel på højde med nogle af de andre store Bay Area Thrash navne som Exodus, Forbidden osv. Ja, de er bedre i min bog, og det siger ikke så lidt. Så jeg har hurtigst muligt fået fat i "Act 3" fra 1990, deres sidste album inden de blev opløst. Altså 14 år uden nyt fra dem, så tror man jo de er nogle gamle nisser, men nej – f.eks. var tromme daskeren Andy Galon 14 år dengang de indspillede deres debut "The Ultra Violence" i 1987. Albummet ligger jo på manges all-time playlister, men jeg må sige at deres nye album for mig er mindst to point bedre, da sangene nemlig har alt det jeg kan lide ved Bay Area Thrash; de fede "cykle rytmer", seje tempo skift, Punk attitude og en aggressiv sanger. Det er netop en af grundene til at deres nye er bedre, da Mark Osegueda’s vokal er blevet en hel del mere aggressiv, selv om den stadig er melodiøs - han ligger nok et sted mellem Joey Belladonna (Anthrax) og Chuck Billy (Testament).

Mine to favorit sange på albummet er åbningsnummeret "Thrown To The Wolves", som er en mega Thrash hymne i stil med Slayer og Exodus. Og "The Devil Incarnate" – et groovy mid-tempo nummer med fed slide guitarer. Disse to numre er så forskellige som nat og dag, men det er også det der udmærker albummet, så der ikke kun bliver "thrashed" derud hele tiden, en del af sangene er temmelig groovy og punkede. Vi er også lige ovre i Motörhead’s univers i "Spirit" og "Land Of Blood", som er sange Lemmy kunne have skrevet til "Ace Of Spades". Jeg lovpriser simpelthen dette album, jeg har nok hørt det 20 gange intenst for at kunne finde noget kritik ved pladen, men jeg kan ikke! Dette er simpelthen det bedste Thrash album siden Slayer kom med "South of Heaven" i 1988, så alle unge Thrash hoveder: lyt lidt denne plade – det er sådan Thrash skal lyde!