Direkte fra den amerikanske thrash-guldmine

Er der noget, de er gode til ovre i USA, så er det thrash metal, og Battlecross er ingen undtagelse. De spiller en blanding af thrash og dødsmetal og gør det yderst professionelt. De har eksisteret siden 2005 og har udgivet tre albums. Det nyeste er War Of Will, og her har vi med en næsten-sleben diamant at gøre.

Gennemgang

Vi starter ud med en intens intro på "Force Fed Lies", og det går hurtigt over i verset, som er lige så intenst. Tempoet varierer, men holdes generelt højt, hvilket er meget positivt i mine øjne. Nummeret efter er noget tungere, men holder et rigtig højt tempo alligevel. Der er et bedre flow end i "Force Fed Lies", og det sørger specielt trommene for. De overgår sig selv på dette nummer, og det virker superfedt. I det samme nummer er der en keyboard passage, hvilket de ikke slipper helt godt fra, men det når ikke at ødelægge nummeret . Guitarsoloen lige bagefter rette desuden op på det. På "My Vaccine" er tempoet sat noget ned på introen, men det stiger hurtigt igen. Sangen minder meget om de første tre numre. Det er også her, jeg begyndte at blive træt af vokalen, som ellers er meget god. Der growles, og det er professionelt udført. Problemet er bare, at der stort set ikke er variation i vokalen, og at den ikke er helt god for ørene. Guitar og trommer gør deres job rigtig fint, men bliver også ensformigt længere inde i albummet. Det ender også med at være albummets store problem. Det er meget ensformigt og tørt, så man ender med ikke at høre efter. Det bliver kedeligt i længden, selvom Battlecross formår at holde en fantastisk intensitet og energi gennem hele albummet. Selve albummet er også professionelt udført, lige fra vokal til produktion. Vokalen holder en rigtig fin tone, men holder kun den tone. Guitaren er hurtig og præcis og bidrager rigtig godt til albummets intensitet. Desuden er guitaren ikke til at klage over. På denne front udfører trommerne det mest imponerende job. Hovedparten af den intense følelse, albummet giver, kan man takke trommerne for, og det virker som om, trommeslageren aldrig bliver forpustet. Desuden kan man høre alt rigtig fint på albummet uden at anstrenge sig for voldsomt.

Konklusion

Battlecross har lavet et super intenst album, som er virkelig veludført. Teknisk er der intet at sætte en finger på, og det giver langt hen ad vejen også det rigtige feel. Vokalen er jævn og lyder, som den skal, mens guitaren bidrager rigtig godt til intensiteten, er præcis og leverer nogle rigtig fine guitarsoloer. Trommerne gør et specielt godt job og er noget af det, der løfter albummet mest. Albummets store problem er bare, at det bliver pokkers ensformigt utrolig hurtigt, og at man mister interessen. Der er næsten ikke variation i vokalen, og den ender også med at forsvinde i guitar og trommer. Det er brandærgeligt, da det virker som et lille problem, men påvirker albummet så meget, som det gør. Jeg tror dog at fans af Battlecross vil være glade for albummet, og de mest hærdede thrash og death metal fans vil sikkert også synes om det.

Force Fed Lies viser meget godt hvad Battlecross kan.