Noora slipper sit bæst af en sangstemme fri

Bæstet slår til igen

Finske Battle Beast fortsætter deres raserende fremfærd med den fjerde plade i løbet af blot fem aktive år. Det er stadig lyden af rå kvindevokal og solide riffs, der er hovedingredienserne i bandets nostalgiske, men topmoderne lyd. Bringer Of Pain bringer os metal i klassisk format. Ikke helt så mange powermetal-finurligheder som tidligere, men en kompromisløs råstyrke, der kan følges i lige linje direkte tilbage til den tidlige heavy-musiks giganter.

En af Dios kvindelige arvtagere

Albummet starter hårdt ud med tre adrenalinkicks, der alle kunne have ageret singletracks. Allerede her mærker man tydeligt den mere afrundede sangskrivning, der kvitter powermetal-nørderierne til fordel for en mere klassisk rå lyd af ren heavy metal. Temaerne er ikke længere mystiske ninjaer og sorte riddere. I stedet er temperamentet blevet sluppet løs i sange om magtmisbrug, smerte og “wicked love”. Forsangeren Noora, der i den grad er blevet en forsanger i klassisk forstand, sørger for et ekstra skud af kickass-attitude med sine fyldige kampskrig og generelt ustoppelige energi. Især på vokalen mærkes Battle Beasts udvikling. Lige fra omkvædet i titelnummeret “Bringer Of Pain”s Judas Priest-agtige falsetstemme til skønsangen i nummeret “Dancing With The Beast” høres Nooras tekniske færdigheder, der serveres med en kraftfuld stemmeføring, som trækker tråde til Dios legendariske vokal. Noget nostalgiband er Battle Beast dog på ingen måde. Sangteknikkerne og -skrivningen hviler på skuldrene af giganter, men lyden og powermetal-rødderne gør det samlede udtryk moderne og aktuelt.

Bringer Of Pain præges generelt af en simplere, harmonisk lyd og poppede synthesizer-effekter, men der kan alligevel findes en vis variation på albummet. “Dancing With The Beast”, som man fristes til at mærke som Abba-metal, viser Battle Beasts mest poppede side. Et par powerballader i klassisk forstand finder man i “Far From Heaven” og “Beyond The Burning Skies”, mens mytologien stadig kan findes i “Bastard Son Of Odin” og bonusnummeret “God Of War”. Kan man acceptere den generelt mere klassisk rockede lyd, finder man altså lidt for enhver smag på albummet.

Simpelt, men gennemført

Det kan være farligt at bevæge sig tættere på mainstream-lyden i disse dage. Battle Beasts gennemførte og autentiske stil gør dog, at Bringer Of Pain på ingen måde falder til jorden. Godt nok bringer pladen ikke de store musiske eksperimenter og nyskabelser, men den samler alle de klassiske heavy-elementer og bringer dem nyt liv med Nooras unikke vokal og bandets stilrene musik. Otte solide stålkranier får albummet for en rustfri genintroduktion af 70'erne og 80'ernes heavy metal.