Blind8

Ukrainske Blind8 må siges at være en endnu relativt uopdaget gruppe med sine i skrivende stund kun 343 følgere på Facebook og 5165 følgere på Instagram. Forhåbentligt for Blind8 kan denne turné være med til at rykke lidt ved de til. På grund af krigen i Ukraine har det unge band som sagt været nødsaget til at aflyse de første datoer på turnéen, men denne aften fik de endelig mulighed for at slå deres folder i Falkonersalen. De spiller relativt lige ud ad landevejen metalcore med både engelske og ukrainske tekster.

Salen var allerede godt fyldt, da Blind8 kom på scenen, der var prydet med et stort bagtæppe med en bøn om at støtte Ukraine økonomisk i denne tid. Kvartetten kom sådan set godt nok fra start med masser af energi, men lyden var bestemt ikke med bandet – og det var publikum egentlig heller ikke rigtigt. Det kan i forvejen være en svær opgave at varme op for et stort band, men at komme som et ungt band med et stort set ukendt repertoire, det er næsten tarveligt. Deres måske bedst kendte nummer er nok den kun en måned gamle duet med, nåh ja, Within Temptation selvfølgelig, og den kunne man da med fordel have smidt på sætlisten for at hjælpe Blind8 en my med at komme ud over scenekanten, men det gjorde man altså ikke. Bandet spillede sådan set fint, men havde svært ved rigtigt at komme ud og få fat i publikum, og det smittede naturligvis af på stemningen – og også på karakteren for koncerten.

Forsangeren efterspurgte ad flere omgange, at der kom mere gang i publikum, mere larm og bevægelse, men publikum stod mestendels fuldstændig stille bortset fra lidt klappen med, når bassist og guitarist lagde stilen. Det største bifald kom efter smertelig påmindelse om hjemlandets tilstand, og bevares, til deres sidste nummer ”Bulletproof” var publikum endelig lidt med, men det blev aldrig til det store engagement på det kun 20 minutter lange sæt.

5/10

Annisokay

Tyske Annisokay har lavet post-hardcore/metalcore siden 2007, og på trods af fem albummer og tre EP’er har vi kun anmeldt dem en enkelt gang før tilbage i 2018, hvor de fik ganske acceptable 7/10 for deres Arms-album (https://heavymetal.dk/anmeldelse/annisokay-arms). Denne koncert blev den første nogensinde på dansk jord og dermed også den første, som vi anmelder – spændende at se, hvad de ville diske op med.

Annisokay kom efter en kort pause fræsende på scenen og satte med det samme en tyk streg under, hvor meget attituden betyder for et show. Det var da også med det samme meget tydeligt, at bandet var en del mere rutinerede end Blind8. De to vokalister Wiczorek (clean) og Schwarzer (harsh/unclean) komplimenterede hinanden sindssygt godt, og begge virkede både engagerede og glade for endelig at være i Danmark.

Et nummer som ”Calamity” stod virkelig ud med et medrivende omkvæd, masser af punch på trommerne og ikke mindst vokalerne. Meget syng-med-venligt, selv for den del af publikum der måske ikke kendte deres sange på forhånd. Og til dem, der gerne ville have endnu mere skrål-med, så havde Annisokay også valgt at tage et cover af Linkin Park med, ”One Step Closer”. Man kan jo diskutere, om publikum kommer for at høre covernumre eller bandets eget materiale. Man kan også diskutere, hvor smart det er at ”spilde” tid på andres musik, når der trods alt kun spilles 30 minutter. Men uanset hvad man så måtte synes om det, så blev nummeret leveret ganske overbevisende, og publikum var tilsyneladende vilde med det.

Under nummeret ”Like a Parasite” fik vi til gengæld den gæsteoptræden, som jeg savnede i Blind8’s sæt – for her kom Sharon den Adel nemlig og sang med. Hendes klang gav en virkelig god kontrast til de to herrer i front og fik masser af jubel fra publikum. Vi fik også lov til at være med til at tage afsked med Nico Vaeen bag trommerne, der havde valgt at stoppe i bandet. Det blev ”fejret” med en såkaldt spezi – en drink bestående af cola og appelsinvand. Mums da. Men god vind til Vaeen uanset hans mistænkelige smag i drikkevarer.

Alt i alt var Annisokays sæt ganske fint sammensat af masser af effektivt post-hardcore, der havde masser af syng-med-venlighed til, at publikum blev hevet godt ind i hulen, selvom de måske ikke kendte numrene særligt godt på forhånd. Det er nemlig heller ikke nødvendigt, så længe musikken er effektiv, leveret masser af attitude og af et band, der hele vejen rundt er i hopla.

8/10

Within Temptation

Klokken 21 var det endelig tid til søndagens absolutte hovednavn, hollandske Within Temptation. Alt lys i salen slukkedes, og en video begyndte bagerst på scenen med dystre billeder, gravsten og soldater. Salen lyste op, denne gang dog ikke af de store lys i loftet. Men af mobiltelefoner. Publikum var klar til, at bandet gik på, og de skulle tilsyneladende sikre sig, at minderne kom i hus. En tendens der både er irriterende for alle andre i rummet, og samtidig forstår jeg egentligt godt tanken. Min oplevelse er bare ikke, at folk rent faktisk ser videoerne nogensinde igen. Det er bare en afsindig popularitetsjagt på de sociale medier. Men …

Endelig gik bandet på. Røde lys og røgmaskiner fyrede op, og ”We Go To War” brusede ud af højtalerne. Alle undtagen Sharon den Adel stod på et podie med skærme omkring, og showet var i det hele taget oppet gevaldigt fra opvarmningen. Også en lysstribe allerforrest på scenen lavede en fantastisk ”lysmur” foran bandet i perioder, og det gav virkelig et imponerende syn. Selv de to personer ved siden af mig, der stort set knevrede sig vej igennem begge opvarmningssæt, tav endelig, kiggede på scenen og lod sig rive med.

Det var der nu også god grund til, for bandet var så sandelig i hopla. Begge guitarister kom ad flere omgange ned på scenen og leverede fine soli, og den Adel sprudlede, smilede og kastede djævlehorn efter publikum og virkede oprigtigt glad for at være i Danmark igen. Sættet bød på guld fra stort set alle albummer, og bandet holdt sig (heldigvis, vil nogen mene) fra kun at spille fra Bleed Out. Vi fik ”Shed My Skin” akkompagneret af Annisokays to sangere, vi fik suveræne ”The Reckoning”, ”A Fools Parade” med supersmukke harmonier med ukrainske Alex Yarmak som special guest, vi fik ”Faster”, fantastiske ”Stand My Ground”, ”Paradise”, ”Our Solemn Hour”, ”Shot in the Dark”, der bød på en af førnævnte guitarsoli, og mange flere. Hele 17 numre blev leveret med sylespids præcision og indlevelse, og så sprudlede hele bandet af en spilleglæde, man kunne få helt ind under huden, selv hvis man bevægede sig gennem mængden helt nede bagerst i den store sal.

Mesterligt maratonsæt

Within Temptation er et fuldstændigt uundgåeligt band, hvis man er vild med symfonisk metal. Det beviste de, at de sagtens kan leve op til live også. Deres lange sæt viste stormombrusende numre, fortryllende grafik og lysshow og et band, der oprigtigt virker lykkelige for deres arbejde. Og til gengæld fik bandet ren kærlighed fra publikum. Fra start til slut stod de fremmødte som sild i en tønde, der blev ikke spildt meget tid på ølpauser og snak. Musikken skulle nydes. Bevares, som nævnt tidligere blev der også filmet en urimelig mængde utvivlsomt fantastisk SoMe-indhold, men langt størstedelen af publikum så ud til at have glædet sig. Og på den måde fik vi nok næsten alle, hvad vi kom efter.

Sætliste

1. We Go to War
2. Bleed Out
3. Ritual
4. Shed My Skin
5. Wireless
6. The Reckoning
7. Shot in the Dark
8. Stand My Ground
9. A Fool’s Parade
10. The Promise
11. Supernova
12. Angels
13. Faster
14. Paradise (What About Us?)
15. Our Solemn Hour
16. All I Need
17. Mother Earth

9/10