Interview med Sharon den Adel

I forbindelse med koncertern i Valby hallen fik vi en snak med forsanger Sharon den Adel

Inden for en overskuelig årrække rammer I 25-årsjubilæet for Within Temptation. Er I allerede begyndt at tænke over, hvordan I vil fejre det?

Ja, det er rigtigt! Det er dog ikke noget, vi har tænkt så meget over endnu. Lige nu fokuserer vi fuldt ud på vores nye album og den igangværende turné. Men jubilæet er helt klart noget, der vil komme på dagsordenen inden længe – det er jo lige om lidt! Der er mange ting, vi kan gøre for at fejre det. Intet er besluttet, men vi har jo fx spillet nogle koncerter sammen med et orkester. Det kunne være fedt at lave en turné ud af det. Vi kunne også godt tænke os at gentage Black X-mas. Vi har haft så mange spændende projekter gennem tiden, men det kan også være, at det bliver noget helt nyt. Alt er muligt.

I har rigtignok haft gang i mange ting. Hvad kan vi forvente af aftenens koncert, som vi ikke har oplevet før?

Først og fremmest er det selvfølgelig en helt ny scene, og vi har et nyt visuelt show med. I aften spiller vi hele fem sange fra vores nye album, som ikke er udkommet endnu. Én af sangene er udgivet som en officiel single, en anden er lækket, og resten er spritnye.

Within Temptation har efterhånden spillet en del gange her i landet. Hvad tænker du, når du hører, at I skal spille i Danmark?

Roskilde Festival! Det var den første danske festival, jeg optrådte på. Jeg havde længe haft et ønske om at besøge Roskilde Festival, så det var en meget stor oplevelse for mig. Festivalen er meget populær i Holland, og folk tager gerne til Danmark for at være med. Desværre spillede vi elendigt den aften, ha ha. Det var bestemt ikke vores dag! Alt gik galt, så det var lidt skuffende, da vi trådte af scenen. Jeg tror dog ikke, publikum bemærkede det, for de var så entusiastiske. Alligevel var vi lidt kede af, at lyden var så dårlig. Sådan kan det gå.

Du har tidligere sagt, at Within Temptation ikke er et gotisk rockband – og alligevel er det den genre, folk ofte forbinder jer med. Hvordan føles det at være en del af noget, som I ikke selv synes, at I er?

Jeg tror, der bliver puttet mange mærkater på vores band. Vi bruger mange forskellige musikelementer, så jeg kan sagtens forstå, at folk kalder os det ene og det andet. At blive kaldt et gotisk rockband er ikke noget, der går mig på længere. Det gjorde det engang. Vi har en snert af noget gotisk i vores musik – det har vi altid haft – men vi har også rigtig meget metal. Vi har også rock. Folk kalder os både metal og rock. Det betyder ikke så meget. Så længe folk kan lide vores musik og lytter med et åbent sind, er jeg fint tilfreds. Genrer betyder ikke så meget for mig; det handler mere om, hvorvidt jeg kan lide musikken eller ej. Jeg kan lide reggae, klassisk musik… Alt muligt. Jeg kan sågar lide noget popmusik! Er det godt, er det godt. Det handler om sangenes kvalitet.

Jeres syvende album, Resist, udkommer i december. Hvilke sange fra den plade kan du bedst lide at optræde med?

Det er faktisk de sange, vi skal spille i aften. Der er også en mere, som jeg godt kan lide, men den er desværre ikke på sætlisten nu.

Jeg har hørt, at du ikke synes om at fremføre ”Ice Queen” længere. Er det sandt?

Ja, det er det. Jeg synes stadig, det er en rigtig god sang, men vi har bare spillet den så mange gange. Den har været en del af showet i evigheder. Det er derfor, at jeg helst ikke vil spille den hver aften længere.

Personligt er jeg vild med jeres ældre materiale – fx ”Gatekeeper”, ”Candles”, ”Enter”, ”Aquarius” og ”Our Solemn Hour”, som har en hårdere lyd. Kan vi forvente sange som disse i fremtiden?

Det er ikke udelukket. Til julekoncerterne Black X-mas spillede vi et cover af Black Sabbaths ”Black Sabbath”. Da tænkte vi alle i bandet: ”Åh, det er så godt!”. Vi nød virkelig at spille den sang. Den mindede os om, dengang vi startede bandet. Den slags musik betyder stadig meget for os og ville passe fint ind i vores palet af forskellig musik.

I har arbejdet sammen med mange gæstemusikere, og denne gang har I fx Jacoby Shaddix fra Papa Roach med. Hvordan kom det i stand?

Vi mødtes faktisk for tre eller fire år siden til Graspop Metal Meeting i Belgien. Vi havde fået værelser lige ved siden ad hinanden. Jeg havde aldrig mødt ham før, men jeg har altid været vild med bandet og hans stemme. Det var lidt spændende – man ved jo aldrig, hvordan folk er. En dag stødte vi bare på hinanden, og vi begyndte at tale om kunst. Han laver selv noget artwork til sit band i sådan en tegneseriestil, og det synes jeg er meget fedt. Det var det, der ligesom kickstartede vores forbindelse. Da vi kom hjem fra festivalen, sagde jeg med det samme til Robert [Westerholt], at hvis vi nogensinde skrev en sang, der passer til Jacobys stemme, så skulle han være med. Han er en rigtig fin fyr!

Er der andre, som du gerne vil arbejde sammen med?

Ja, den liste er nærmest uendelig. Vi gør det på den måde, at vi først skriver sangene og så ser, om der er nogen, som passer til en bestemt stemme eller gæstemusiker. Det er først derefter, at vi begynder at invitere folk med.

Du har tidligere sunget en vanvittig smuk duet med Anneke van Giersbergen. Hvordan gik det til?

Tja, i Holland bliver vores to bands set som rivaler – hvilket er utroligt dumt. Jeg synes sagtens, vi kan være kollegaer. Det samme gælder med Nightwish. Vi bliver altid kaldt konkurrenter. Jeg synes, det er åndssvagt, og jeg ville gerne sætte en stopper for det. Derfor kontaktede jeg Anneke, og vi klikkede bare fra start. Det er sjovt, når man – som os – arbejder inden for samme område, men ikke kender hinanden. Vi havde selvfølgelig hørt ting om hinanden, men vi havde ikke talt sammen før. Det viste sig, at vi har meget til fælles – både i forhold til musik og livet generelt. Hun var rigtig god at arbejde sammen med, og vi har stadig kontakt i dag. Vi overværer hinandens koncerter en gang imellem, og det er supersjovt. Det er jo sådan, det bør være!

Helt enig. Der er ingen grund til at være konkurrenter, selvom man spiller nært beslægtet musik.

Præcis. Det hele bliver også gjort ekstra besværligt på grund af medierne. Nogle af dem spreder rygter og skriver om ting, der aldrig har fundet sted. Det er helt nede på sladderniveau, og det sker altså i lille Holland!

Du har også selv været gæstesanger, fx i Tobias Sammets metaloperaprojekt Avantasia. Sangen ”Farewell” fra The Metal Opera er mildest talt fantastisk. Var du en del af sangskrivningsprocessen, eller var sangen skrevet, inden du blev inddraget?

Hmm, jeg er ikke helt sikker. Jeg mener, at jeg havde frie tøjler med hensyn til sangteknik og så videre, men at han havde skrevet nogle melodier på forhånd. Han sendte vist sangmaterialet til mig, og så kunne jeg mere eller mindre gøre, hvad jeg ville. Det er længe siden, så jeg kan faktisk ikke rigtig huske det. Puh, det er nok 15 år siden, og jeg havde ikke ret lang tid til at færdiggøre optagelserne. Jeg tror, det hele var overstået på en time. Jeg fandt bare på noget og sang det. Det var en sjov udfordring, og jeg er meget tilfreds med resultatet. Min vokal passer perfekt med resten af musikken.