For anden gang lagde Wardruna vejen forbi Danmark, og denne gang i hovedstadens akustiske højsæde: DR’s Koncerthus.
Længe ventet genkomst
Jeg var så svineheldig at være med, da Einar Selvik i spidsen for sit bud på norrøn digtekunst for første gang satte fod på dansk jord og leverede en eminent koncert på Portalen i Greve. Men Wardruna er ikke en af den slags musikalske oplevelser, man kan nøjes med én gang, så naturligvis slog jeg til, da nyheden om deres tilbagevenden blev mig bekendt. Det var først ved koncertens ophør, det gik op for mig, at det ville blive en udfordring at forfatte en anmeldelse, som ikke blot er en omskrivning af den forrige, men tilgodeser den individuelle, emotionelle oplevelse, det er at opleve Wardruna.
At bygge bro mellem da og nu
For hvordan undgår man at gentage sig selv, når man bliver mødt med næsten nøjagtig det samme show, og ens holdning til både musik og band ikke har ændret sig synderligt siden, andet end til en større og dybere forståelse for konceptet? Svaret må blæse i vinden, for selvom der ikke var de store ændringer at spore, så forsvinder min kritiske sans som dug for den savnede sol, når talen falder på Wardruna. For nok er rammerne for showet de samme: næsten samme sætliste og lyseffekter samt Einars fåmælthed numrene imellem; men hvad gør det, når formidlingen af indholdet også denne gang er snorlige og lige så inderlig som sidst? Deres forrige show fik mig til at ønske, at koncerten blev afholdt i mere intime rammer for at få det optimale ud af alle detaljerne i deres musik, men efter i søndags har jeg indset, at det ikke handler om størrelsen på spillestedet, men om akustikken. For nok er Koncerthuset temmelig meget større end Portalen, men til gengæld er de lydmæssige forhold optimale.
Med min fantastiske plads i salen havde jeg frit udsyn til scenen og fik dermed ikke blot glæde af den fantastiske lyd og ditto musik, men jeg kunne også betragte kunstnernes kropssprog og ansigtsudtryk, og især Einars sidstnævnte afspejlede i høj grad min egen oplevelse af deres anstrengelser. Med lukkede øjne og en koncentreret udstråling ledte han alle – både på og af scenen – igennem godt halvanden times musikalsk rejse til dengang, naturen var noget, vi levede i og af. Vildskaben skinnede igennem selv i de stille passager, og alt fra ”Týrs” dramatiske lursektioner, der åbnede showet, til de emulerede dryp fra smeltende istapper i den smukke ”Ísa” blev formidlet på fornemste vis, og Lindys små dansetrin afslørede, at deres budskab i høj grad også vækker genklang hos bandet selv. Selvom sætlisten ikke varierede stort fra sidst, er det ikke noget, der skal slås ned på, for den bød, endnu en gang, på dans til ”FeHu” blandt de publikummer, som havde pladsen til deres rådighed, den, for mig, tårefremkaldende ”Jara” og bragende bifald numrene imellem. De enkle visuals og den førnævnte lysopsætning bidrog til at skabe fokus på stemningen i musikken og ikke stjæle den – faktisk understregede spotlyset og bagtæppet, at de hver især kaster en skygge, der er større end dem: Det, de repræsenterer, er større end alle os tilsammen.
Af hjertet tak
Det er svært ikke at sammenligne de to koncerter. Men hvor jeg sidste gang savnede Gaahls dybe brummen, har jeg ikke længere problemer med at undvære ham i opstillingen. Einar, Lindy, Arne, HC, Eilif og Jørgen arbejdede hårdt for at levere autentisk og jordnær historie, og frontmanden selv var et lysende eksempel på, at selvom man er begavet/forbandet med så meget indsigt og talent, som han er, kan man stadig være en ydmyg og underspillet person. Responsen på koncerten udløste generte smil, og det var svært at gennemskue, hvem der var mest taknemmelig: os for Wardruna eller Einar for os. Tre gange stående bifald tolkede han, korrekt, som et udtryk for, vi ville have mere, og efter et turbo-foredrag om traditionsbunden musik og udfordringen ved at udtrykke skønheden ved netop traditionerne fik vi en smuk, og kraftigt forkortet, udgave af ”Voluspa” at gå hjem på, med ekkoet af svundne tider i hjerterne. Kære Einar mv.: Kom hjertens gerne snart igen.
Flere billeder fra koncerten kan ses HER!
Sætliste:
Tyr
Wunjo
Bjarkan
Heimta Thurs
Thurs
Runaljod
Raido
Isa
Jara
Algir - Stien klarnar
Dagr
Rotlaust tre fell
Fehu
NaudiR
Odal
Helvegen
Encore:
Voluspaa
