Los

Det danske soloprojekt Los skabt af multiinstrumentalist Søren Sol Koldsen-Zederkof kan placeres i dark- og neofolkgenren og har udgivet to studiealbummer. Centralt i bandets musik er den unikke kombination af moderne og oldtidige elementer, der taler til noget dybt inde i menneskets sind. Dette kom særlig godt til udtryk på tredje sang, “Sjæl”, hvor Sol gav alt i sin emotionelle vokalperformance og trommede sagte på den store ritualtromme, der var placeret centralt på scenen. I kombination med den nærmest bluesede guitar leveret af Ricky Karsimanses var nummeret helt og aldeles rørende. En sang, der dog tiltalte undertegnede endnu mere, var “Kriger” fra Los’ debutplade, Solblót, der med sit energiske udtryk båret af Sols stemme og bassens buldren gik op i en højere enhed og rev lytteren med tilbage til en længst svunden tid. Man kunne tydeligt mærke, at intet var overladt til tilfældighederne: Drømmefangeren og vindspillet, der var hængt op ved siden af trommen, blev behændigt aktiveret, så hver en lille tone blev vigtig og fik helt sin egen betydning i det samlede lydbillede. “Ofring” fra Los’ seneste udspil, Galdrablót, var med oldtidig strubesang, der næsten hjemsøgte det sagesløse publikum, og doomy guitar en flot afrunding på denne omkring 45 minutter lange shamansession. De rå følelser, vi blev præsenteret for under denne optræden, er noget, der nærmest ikke kan indfanges på plade. Derfor må jeg konstatere, at Los er et band, som man skal se live for at forstå og være tilgængelig for tonernes tranceskabende skønhed.

Sætliste:
1.    Månesejd
2.    Jord
3.    Sjæl
4.    Kriger
5.    Mantra
6.    Ritual
7.    Øst
8.    Ofring

8/10

Ættir

Efter en længere frem og tilbage mellem lydmanden og band, hvor publikum ventede spændt, gik folk- og doommetalbandet Ættir frontet af Nanna Barslev på scenen. De lagde stærkt ud med “Sidste Jagt”, hvor alle elementer gik tydeligt igennem og kompletterede hinanden perfekt. Den samme høje kvalitet strakte sig gennem hele sættet, hvor bassens og guitarens metalliske lyd skabte en smuk kontrast til Nannas folkloristiske vokal og den melankolske cello, der denne aften blev spillet af Ursula Klindt. Alt dette blev bundet sammen af et varieret og medrivende trommespor leveret af Danni Jelsgaard. Et af denne koncerts mange højdepunkter var den endnu uudgivne “Tågedale”. Denne var en bevisførelse af Nannas kunnen som vokalist, da hun uden besvær formåede at skifte mellem sfærisk skønsang og onde heksegrowls. Her gav Lasse Olufson og Nikolaj Madsen på henholdsvis guitar og bas den også hele armen og fuldendte dette nummers trykkende atmosfære. Endnu en sang, der var yderst vellykket, var “Opvågnen”, der med sine temposkift og sin galopperende rytme skilte sig en smule ud fra de øvrige sange. Ættirs optræden blev afrundet af den smukke “Mørkedans”, der indledtes af langsomt svævende toner, som efterfølgende blev bakket op af et tungt guitarriff, der gik gennem marv og ben. Underskønt, da stykket minder en smule om en passage fra Richard Wagners orkesterværk Walkürenritt. Alt dette i kombination med den billedskønne cello var intet mindre end genialt. Desværre blev sættets gode flow afbrudt flere gange af manglende lyd i monitorerne. Bandet forstod heldigvis at holde festen kørende ved at skåle med publikum, så ventetiden mellem sangene ikke føltes alt for lang. Men der er absolut ingen tvivl om, at Ættir kørte med klatten denne aften, og vi kan se frem til at se dem til Viborg Metal Festival i foråret og til Udgårdsfest i efteråret. Jeg glæder mig allerede!

Sætliste:

1. Sidste Jagt
2. Tågedale
3. Gravfærd
4. Opvågnen
5. Nynorsk
6. Stille Vind
7. Mørkedans

9/10

Vansind

I slutningen af 2023 udgav Vansind deres yderst overbevisende debutplade, Mørket, så denne anmelder havde virkelig set frem til at opleve nogle af sangene fra dette udspil live – og jeg blev bestemt ikke skuffet! Bandet havde spist en stor portion selvtillid til morgenmad og udfyldte hele scenen med deres energi, og idet det lille lokale fyldtes med den massive lyd af “Grib til Våben”, sprang folk op af stolene. Denne aften var der dog ikke kun seks bandmedlemmer, men hele syv, for Nikolaj Madsen spillede ikke bas, men guitar. Og på bas havde de hentet ingen ringere end James Atkin fra Heidra, hvilket var et glædeligt gensyn, for han er en garant for en intens sceneoptræden! Publikum fik også en gammel kending at høre i form af “Den Farefulde Færd”. På denne sang var dynamikken mellem de to vokalister Line Burglin og Joachim Asmussen helt fortræffelig. I det hele taget osede bandet af positiv energi og var ikke til at skyde igennem. Lydmanden var dog ikke hele tiden på bandets side, så lidt knitren i højtaleren her og lidt sækkepibe, der ikke gik rigtigt igennem, der kunne desværre ikke undgås. Det var virkelig ærgerligt, for alle gjorde sig den største umage, og min anke fra sidste koncert om, at Vansind ikke havde nok kontakt til publikum, var forsvundet som dug for solen. Både Line og Joachim tog sig en snak med de fremmødte, og under ekstranummeret ”Valborgsnat” sprang Nikolaj ned til publikum og viste dem i forreste række, hvordan man spiller guitar. Dette var en megafed oplevelse, hvor Vansind var i stand til at vise, at de er topprofessionelle musikere, der ikke lader sig gå på af, at teknikken ikke altid virker som planlagt.

Sætliste:

1. Grib til Våben
2. Før Dagen Gryr
3. Blodmosen
4. Blót
5. Den Farefulde Færd
6. Den Første Fejde
7. Frigg
8. Håbet er Sort
9. Valborgsnat

8/10