Photos by Nikolaj Bransholm // Bransholm Photography
Torsdag aften bød på en af de helt store koncertpakker i Royal Arena: Metalgiganterne Slipknot svingede forbi, og med sig havde de okkultisterne Behemoth. Begge bands levede op til forventningerne – men ikke helt uden problemer.
Behemoth
Aftenens første indslag var de polske kættere Behemoth. Klokken 20 lagde ensemblet ud med den messende ”Solve”, de tusindvis af fremmødte brølede løs, og på scenen tonede to danmarkskort frem på elektroniske skærme. Tværs over vores kære land havde polakkerne placeret et omvendt kors – og jeg tror, vi alle forstod budskabet. Den provokerende start satte stemningen for resten af koncerten, der bl.a. bød på en uhyggelig atmosfære, et tændt band og et flot sceneshow.
Efter den lille seance skiftede lyset til lilla, og Behemoth trådte frem. Omgivet af ildkugler og røgkanoner satte de gang i ”Wolves Ov Siberia” fra deres seneste album, I Loved You at Your Darkest (2018). Bandet var energisk, sangen blev leveret skarpt, men desværre kunne lyden ikke følge med; det skramlede og skrattede, rev og hev. Dette resulterede i, at en masse nuancer af Behemoths ellers potente sange forsvandt, og den helt store oplevelse blev det aldrig. Vi skulle også et godt stykke ind i koncerten, før publikum for alvor lod sig rive med.
Efter en flot eksekveret ”Bartzabel” fik vi et af Behemoths største hits, ”Blow Your Trumpets Gabriel”. Leveringen var – ligesom den skal være – teatralsk, Nergal viste fin indlevelse, og trommeslager Inferno sørgede for, at samtlige brystkasser blandt publikum blev slået ind; der var tryk på. Det samme kan siges om ”Ov Fire and the Void”, der satte gang i en lille moshpit.
Til sidst fik vi den hurtige ”Chant for Eschaton 2000”, mens ildsøjler tordnede frem til højre og venstre. Et kort ”We are Behemoth from Poland” blev det til fra Nergal, før han kastede sin guitar ud i kulissen, og bandet forlod scenen.
Behemoth er et topprofessionelt band med masser af erfaring – og det kan klart mærkes. Sangene er velskrevne og veludførte, sceneshowet er flot og fyldt med kapow, men det virker også en smule indstuderet: Hvor er det vilde og impulsive – det virkelig uhyggelige og forargende? Nuvel, det er måske for meget at forlange. Under alle omstændigheder leverede Behemoth en flot præstation, også selvom lyden voldte problemer, og showet var en smule forudsigeligt.
Sætliste
Solve (båndet)
Wolves Ov Siberia
Daimonos
Ora Pro Nobis Lucifer
Bartzabel
Rom 5:8
Blow Your Trumpets Gabriel
Ov Fire and the Void
Chant for Eschaton 2000
Ekstranummer
Coagvla
Slipknot
Efter en pause på godt og vel 45 minutter var det tid til aftenens hovednavn, amerikanske Slipknot. Til tonerne af AC/DC’s ”For Those About to Rock (We Salute You)” blev lyset dæmpet, publikum strømmede ind i salen, og med et brag forsvandt scenetæppet. Den kolde, industrielle scenografi blev blottet, og efter en hurtig ”Insert Coin” skød bandet gang i ”Unsainted”. Arenaen sitrede af spænding, publikum hoppede rundt, og Slipknot viste på få minutter, at de stadig er blandt verdens bedste livebands.
Den melodiske ”Unsainted” blev efterfulgt af to tunge numre: ”Disasterpiece” og ”Eeyore”. Selvom lyden fortsat var til den dårlige side – navnlig var Corey Taylors vokal haltende – klarede bandet sig igennem, og publikum var tydeligvis tilfredse. Bandet spillede upåklageligt, sceneshowet var kontrolleret kaos, og i det hele taget formår Slipknot at underholde: Corey Taylor opildner publikum, Sid Wilson render fjollet rundt på sit løbebånd, og Tortilla Man – skal vi nu ikke bare kalde ham Michael Pfaff – tilføjer den sidste portion galskab på scenen. Ikke nok med at han leverer kapabel backing vocal; han opfører sig også vildt – og komplementerer således både Craig Jones, Alessandro Venturella og Mick Thomson, der ikke gør meget væsen af sig. Lad os endelig håbe, af Pfaff bliver et permanent medlem af bandet.
Aftenens sætliste var overhovedet ikke overraskende og bød på en habil vandring gennem bandets største hits. Fra We Are Not Your Kind (2019) fik vi en overbevisende ”Nero Forte” med ny melodi i omkvædet samt en voldsom ”Solway Firth” med masser af pyroteknik. Kæmpehittet ”Before I Forget” skabte fællessang i hele arenaen, og det ikoniske guitarriff i ”Psychosocial” satte nakkerne i bevægelse. ”Vermilion” startede stærkt, men tabte pusten undervejs, mens efterfølgerne ”Birth of the Cruel” og ”Wait and Bleed” atter satte gang i festen. Mod slutningen af sættet blev det tid til at trykke fingrene ind i vores øjne, og Slipknot serverede en flot ”Duality”. Shawn Crahan tændte ild i sin kølle, slog løs på en tønde, og da nummeret var slut, forlod de ni masker scenen.
Efter et par minutter, hvor publikum ivrigt kaldte på bandet, var det tid til ekstranumre. Her fik vi en energisk ”(sic)”, en vred ”People = Shit” og en skinger, men udmærket ”Surfacing”. Personligt havde jeg gerne hørt ”Red Flag”, ”AOV” eller ”Spit it Out” et sted i sættet, men ak, man kan jo ikke få alt. I det store hele var sætlisten solid.
Slipknot leverede – som Behemoth – et topprofessionelt show, der egentlig ikke fejlede noget, men heller ikke slog benene væk under mig. Der var masser af underholdning, gode sange og gnistrende energi, men lad os nu bare være ærlige: Det var også en smule rutinepræget.
Til sommer vender Slipknot atter tilbage til Danmark, når de gæster Smukfest 2020, og hvis du ikke allerede har sikret dig en billet, så gør det: Slipknot er en oplevelse.
Sætliste
For Those About to Rock (We Salute You) (AC/DC, båndet)
Insert Coin (båndet)
Unsainted
Disasterpiece
Eeyore
Nero Forte
Before I Forget
New Abortion
Psychosocial
Solway Firth
Vermilion
Birth of the Cruel
Wait and Bleed
Eyeless
All Out Life
Duality
Ekstranumre
742617000027 (båndet)
(sic)
People = Shit
Surfacing
’Til We Die (båndet)