Årets absolutte highlight for mig var og er Rammstein koncerten i hovedstaden. Jeg købte billet 5 min. efter de var frigivet. Så klar det var jeg, til den for længst udsolgte koncert i den gigantiske koncert hal i Forum i København. En kæmpe stor og flot hal, og jeg har hele tiden tænkt, hvordan kan det være at billet priserne var forholds vis billige, de er faktisk billigere end i Tyskland. Men når man ser merchandise priserne og ikke at forglemme ølpriserne - 43 kr. for en 0,4 fadøl og for den sags skyld en sodavand til 30 kr. Det er fuldstændig godnat og som Jyde, der er vant til at give 100 kr. for 3 kasser øl i Tyskland, så fatter man i hvertfald ikke der som det mindste ikke fulgte et blow job med i prisen, men nej!
Nå ja, skidt, vi havde jo den store tegnebog med, så vi gik til varerne, og ventede på opvarmnings bandet. Absolut uden forventninger, da de to numre jeg havde hørt på nettet var noget af det værste lort jeg længe havde hørt. Det jeg kan sige om bandet er blot, at der nu er et band jeg hader mere end Limp Bizkit. Excilia sutter big time. Men da der åbenbart var en masse skaterkids til koncerten, som synes det var vildt fedt, så er det nok bare mig der ikke vil acceptere at jump-around-musik er en del af hele vores herlige Metal univers.
Lad det nu ligge, for det var jo Rammstein vi var kommet for. Lyset blev slukket og ind trådte en flok mænd i hvide skjorter og slips med baseball køller, som skulle forstille at være bandet, og det troede vi da også. Men det viste sig at det ikke var, fordi ovenover scenen, på en stor platform, gik det kæmpe lysshow i gang, og i gang gik Tysklands største musik eksport. De lagde ud med åbnings og titelnummeret fra "Reise Reise", og vi stod bare der med åbne ganer – det var fænomenalt. Alt hvad vi håbede på gik i opfyldelse. Rammstein leverede et show uden lige. Den ene klassiker fulgte efter den anden. Under "Links 234" ser man en marcherende Till Lindemann. Under "Mein Teil" står Till der pludselig i en blodig slagteruniform. Ved siden af står en kæmpe kannibalgryde, som Till lige tænder op med sin flammekaster. Dem der ikke kender Rammstein skal lige vide, at Rammstein er lig med ild. Et kæmpe Pyro show. Bandet står med flammekastere – ild og atter ild. Skulle man have mere ild, kunne jeg kun forestille mig, at man skulle have været til fyrværkerikatastrofen i Seest. Også en sjov og fuldstændig tosset gimmick var, at Flake (keyboard) under koncerten trillede rundt på en platform lignende genstand med en lang stang … der var hans Keyboard placeret på. Det så total skørt ud. (Der var engang en eller anden klovn der fandt på det apparat engang, som så regnede med at det ville blive et sikkert hit - det kunne jo også se fedt ud, hvis alle folk trillede rundt på sådan en elektronisk tinget - Yeah Right!)
Rammstein’s set list: Personligt synes jeg måske nok de burde have sløjfet et par af de numre til fordel for nogle klassikere fra de to første albums. De spillede hele "Reise Reise" undtagen "Dalai Lama" og "Amour". Fra den første spillede de kun "Du Riechts So Gut" og "Rammstein" og fra "Sehnsucht" var det kun "Sehnsucht" og "Du Hasst". "Mutter" var godt repræsenteret, så der er der ikke noget at klage over. Efter to gange tre ekstranumre var det så slut, hvorefter bandet sluttede af med Depeche Mode cover nummeret "Stripped" - og Flake bliver smidt på en gummibåd , og publikum bærer ham rundt i hallen. Kanon.
Ud over at setlisten kunne have været lidt bedre, kan man kun pege fingre af en ting - et enkelt sted var der lige en spillefejl, hvor den ene guitarist begyndte på sin solo for tidligt, men helt ærligt, det gør bare bandet mere menneskeligt, da deres show jo ellers er meget futuristisk. Jeg kan kun konkludere: Årets absolutte koncert og højdepunkt.
Kommentarer (3)
MGS
Indlæg: 180
Damn, jeg gad sgu' godt have
Damn, jeg gad sgu' godt have været der...
spoky kid
Indlæg: 17
var det ikke oliver der var i
var det ikke oliver der var i en gummibåd?! de mangle mein hertz brennt for det ellers så 'godt rapensenteret' mutter album!
hellcock
Indlæg: 189
Exilia var afsindig
Exilia var afsindig forfærdeligt at høre på! En skrigende kælling uden en tone i livet!