Fantastisk dag på Northside i selskab med Refused og magiske Deftones
Northside er jo langt fra en rockfestival, men fredagens program bød alligevel på to særdeles interessante navne, i form af svenske Refused og selveste Deftones. Jeg havde store forventninger til de to bands, men var spændt på hvordan de ville blive taget imod på den forholdsvis rolige festival. Det skulle vise sig at blive en helt uforglemmelig dag, hvor både bands og publikum præsterede ud over det sædvanlige.
Refused
Northside fik svensker prygl
Klokken var blevet 16.30 og der var en god stemning på festivalen. Solen var begyndt at bryde frem fra de tætte skyer og det var nu tid til at se dette års første hårde navn: nemlig svenske Refused. Bandets fantastiske album The Shape Of Punk To Come fra 1998, som først for alvor slog igennem efter bandets opløsning, skulle blive en fornøjelse at komme til at opleve live - noget jeg havde set meget frem til.
Scenen blev indtaget på forholdsvis rolig og uimponeret stil af bandet og forsanger Dennis Lyxzén. Han indtog sin plads foran mikrofonstativet og skulede ud over de fremmødte i sit røde jakkesæt, indtil sangen ”Elektra” fra deres nyeste album ”Freedom”, bragede ud over scenekanten. Sangen fik for alvor tændt op i festen og Dennis var den benzin, som bare hele tiden blev ved med at fyre mere og mere op under bålet med sin ekstreme, energiske vildskab.
Dem som var mødt op foran Blå Scene, fik smæk for hver en øre og folk begyndte at tage det til sig; der opstod adskillige små moshpits undervejs i deres sæt. Efter en forholdsvis lang eftermiddag uden det vilde musik på programmet, så gav Refused de fremmødte det los man havde hungret efter hele dagen. De spiller hardcore punk og det kunne næsten ikke betegnes bedre, den ekstreme vildskab i deres musik og show, krydret med den vrede og flabede punkattitude, gav det perfekte miks af de to verdner. Dennis fik endda forvildet sig ned fra scenen under et nummer, hvor han hoppede rundt blandt folk - et super fedt og sjovt initiativ, som virkelig fik sat skub i folk.
Vi blev forkælet med en god blanding af nye og gamle sange, hvor specielt ”The Shape Of Punk To Come” og ”Refused Are Fucking Dead” virkelig stod stærkt. Vi blev endda forkælet med en lille bid fra Slayers ”Raining Blood”. Et sjovt og friskt input som gik rent hjem og som ikke fjernede videre fokus fra bandets øvrige sæt. At bandet har den rå attitude i orden kom også til udtryk ved forsanger Dennis’ sure opstød rettet mod selve festivalen, fordi der ikke var nogen kvindelige kunstnere på fredagens program - hvilket gjorde ham meget vred. En diskussion der flere gange har været oppe og vende herhjemme, hvor særligt Tinderbox stod for skud i den debat.
Efter den forelæsning sluttet de deres sæt af med sangen ”New Noise”, som fik det fremmødte publikum til at eksplodere. Det var en fantastisk afslutning på deres sæt og en perfekt start på Northsides rock/metal program. Det er sjældent man ser en så energisk og karismatisk frontmand og man tror næsten ikke det kan overgås, men det skulle senere på dagen vise sig at være en ganske overkommelig opgave for en mand fra Sacramento, ved navn Chino.
Sætliste:
Elektra
The Shape Of Punk To Come
Rather Be Dead
Dawkins Christ
The Deadly Rhythm
Destroy The Man
Coup d’état
Refused Are Fucking Dead
Servants Of Death
Worms Of The Senses / Faculties Of The Skull
New Noise
Deftones
Uforglemmelig aften med Deftones
Da det kom mig for øre, at Deftones skulle spille på dette års Northside, var det med splittede følelser. Jeg syntes det var fantastisk at de kom til Aarhus, men samtidig ærgerlig over at det var på en festival som Northside. Men på den anden side så har man oplevet dem på både Roskilde og Copenhell, så det skulle blive spændende at se hvordan de ville gøre sig her og ikke mindst hvor stort fremmødet ville blive. Og jeg må blankt erkende, at på trods af de føltes malplacerede på papiret, så var Northside det helt rigtige sted for Deftones at spille, denne aften.
De gik på til tonerne af sangen ”Hearts/Wires” fra deres nye album Gore, der i øvrigt blev belønnet med en høj karakter fra vores side af. Efter et minuts tid af den stille intro, smadrede de sangen ”Rocket Skates” ud i hovederne på det talstærkt fremmødte publikum og forsanger Chino Moreno løb på scenen og skreg festen i gang. Herefter steg koncerten i intensitet, med sangene ”My Own Summer” og ”Be Quiet and Drive (Far Away)”. Så er der ligesom lagt i ovnen til noget af en fest og folk følte det virkeligt.
Efter denne fantastiske start på aftenens sæt og en hitparade uden lige, fik Chino bragt sin guitar på scenen og nummeret ”Swerve City” fra forrige album Koi No Yokan, blev skudt i gang. Chino havde alle i sin hule hånd og hans tilstedeværelse og performance kunne føles helt ned til de bagerste rækker og sikkert også helt ud til bygrænsen. Hans fremtoning og kontakt til publikum er fantastisk og hans kæmpe smil og charme kan gøre alle bløde i knæene. Selv den noget ildevarslende vejrudsigt måtte give fortabt for Chinos charme og der var på dette tidspunkt ikke en sky at se på himlen - det var pludselig dansk sommer i sin bedste version. Jeg har mange minder med Deftones, der som regel indeholder gode sommerminder og når man så kigger op på himmelen og ser at selv solen er nødt til at kigge med, så kan det ikke blive bedre. Begejstringen blandt publikum og band, var simpelthen utrolig og man kunne se granvoksne mænd stå og holde om hinanden og skråle med på sange som: ”You’ve Seen The Butcher”, ”Digital Bath” og ”Change”. Sidstnævnte sangs fremførelse, sammen med publikums indlevelse, fik mig simpelthen næsten til at tabe kæben af bare begejstring. Det var magisk og jeg er ikke et sekund i tvivl om at dem som var der, vil give mig ret.
Bandet gik af scenen og efterlod folk tilbage i ekstase, men kom på scenen igen og gav os det endelige dødsstød i form af "Bored" og ”Engine no.9”. Det eneste man kunne have ønsket sig af Deftones’ sæt, var flere sange; man kunne uden problemer have klaret fem sange mere. Det var et show og en aften jeg sent vil glemme, hvor alt bare gik op i en højere enhed. Deftones og Refused var to perfekte tilføjelser til festivalens program og jeg gik hjem en fantastisk oplevelse rigere.
Sætliste:
Rocket Skates
My Own Summer (Shove It)
Be Quiet and Drive (Far Away)
Swerve City
Rosemary
Diamond Eyes
You've Seen the Butcher
Prayers/Triangles
Digital Bath
Knife Prty
Change (In the House of Flies)
What Happened to You?
Around The Fur
Rickets
Headup
Encore
Bored
Engine no. 9
