Guderne skal vide at jeg hader Valby Hallen, både for dens akustik men også pga. manglende ’sjæl’. Man kunne jo være heldig at der ikke blev solgt så mange billetter, og at de rykkede arrangementet ned i den noget hyggeligere K.B. Hallen. Sådan gik det som bekendt ikke, og når det nu skulle være sådan, var det rart at konstatere at der var masser af plads oppe foran til In Flames, der havde fået æren af at stå for opvarmningen. Problemet i Valby Hallen er blandt andet, at hvis man bevæger sig for langt væk fra scenen – ja, så lyder det bare af lort. Derfor fatter jeg ikke den store gruppe mennesker der sætter magelighed før sund fornuft, og planter sig selv bagerst i hallen. Det giver simpelthen ingen mening. Nå, men tilbage til In Flames der ikke overraskende havde valgt et sæt bestående af materiale primært hentet fra de to seneste albums "Reroute To Remain" og "Soundtrack To Your Escape" - to plader der synes at have delt bandets fans i to lejre. Jeg synes dog numrene fra netop disse plader fungerer ganske glimrende i live sammenhæng, og bandet gjorde en udmærket indsats selvom det på ingen måde kan sammenlignes med det de præsterede på sidste års Sweden Rock Festival. Det var jo ganske enkelt fænomenalt, hvilket ikke helt var tilfældet med Judas Priest. Hvad der gik lidt galt i Sverige i sommer kan måske skyldes mange ting, dels stod jeg langt tilbage grundet et massivt menneskehav, men det var som om kemien i bandet ikke rigtig var til stede. Det samme var nok lidt tilfældet ved denne koncert hvor Rob Halford traskede rundt i sin egen verden, og hvor resten af bandet ofte havde travlt med at stå så langt væk fra hinanden som muligt. Men okay, det kan jo være det bare er deres facon, for i hvert fald spillede bandet upåklageligt og diskede op med en svinesej setliste, hvis vi lige ser bort fra at de totalt overså de to ellers ganske fede skiver de fik lavet med Tim Owens. Højdepunkterne i setlisten var for mit vedkommende da de spillede "I'm Rocker" (fra den undervurderede "Ram It Down") og så en gåsehuds fremkaldene version af "Diamonds And Rust" – hold kæft det var stort, og Rob Halford synger jo stadig helt fantastisk. Taget i betragtning af at albummet endnu ikke var udkommet, spillede de måske lidt rigeligt fra "Angel Of Retribution". Men alt i alt var der sgu ikke noget at klage over med hverken setliste eller selve lyden, der faktisk var helt hæderlig deroppe foran. Og med omkring 3000 publikummer i salen var der god plads, også nogenlunde tæt ved scenen – det prøver vi så lige at fortælle tumperne nede bagved igen. Derudover var der tale om et ægte heavy metal show med storslået lys, synkront headbang fra Tipton og Downing, og en nittebeklædt Halford der i en brændende stol blev hejst til vejrs i "Judas Rising". Jeg fik hvad jeg kom for – blev godt underholdt, og faktisk glædeligt overrasket i forhold til sidste års Sveriges koncert. De kan sgu endnu de gamle drenge.
Kommentarer (8)
JugsEater
Tidligere anmelder
Indlæg: 21
Ja, det var sq noget lort at
Ja, det var sq noget lort at jeg ikke kunne få trillet mit tonstunge legeme over Bæltet og tjekke de 2 fede bands ud, men jeg må dog konstatere at jeg var fuldt ud tilfreds med både In Flames og Judas-drengene på Sweden Rock 2004.
JugsEater
hellcock
Indlæg: 189
Hvad der er højdepunktet for
Hvad der er højdepunktet for nogen er åbenbart bunden for andre!
At de spildte tid på at spille noget af det ringeste de har lavet (læs I'm a rocker) fatter jeg guddødme ikke!!
john-son
Indlæg: 6
Yes , Fyrsten har ret mht.
Yes , Fyrsten har ret mht. Sweden Rock '04 hvor JP ikke rykkede for vildt som her. Jeg missede IN FLAMES i Sverige da der var så mange at se.
Judas are rising again!!
john-son
Keitel
Tidligere anmelder
Indlæg: 425
En fantatisk koncert må jeg
En fantatisk koncert må jeg sige, men som Fyrsten også nævner er Valbyhallen nok bedre ejnet til indendørs dør træk, for akustikken er toalt elendig. Det var første gang jeg så præstene live, og jeg var næsten græde færdig af at se verdens lækreste bøsse live, og jeg synes Set listen var formidabel, selv om jeg nu ikke synes Diamonds and Rust var videre fed, da jeg foretrækker den nu med Strøm på guitaren, og jeg er netop glad for at de ikke spillede noget fra "Ripper" pladerne-fordi de ikke er noget at skrive hjem om i min bog.Rob drengen leverede varen, selv om han da lå lidt forkert her og der med sin stemme.
Keitel
Tidligere anmelder
Indlæg: 425
Nåh, ja forresten, jeg ved
Nåh, ja forresten, jeg ved ikke om det er mig der er galt med, men hvad fanden lavede et Nu Metal orkester som In Flames sammen med Guderne, generelt synes jeg det er helt ved siden af at blande stil arter til en live koncert som sådan. Iron Maiden/Arch Enemy eller Manowar/Bludgeon det passer bare ikke sammen, man betaler i dyre domme for en koncert, så synes jeg også at for gruppen skal kunne appelere til stilen som hovednavnet nu har.
Fyrsten
Tidligere anmelder
Indlæg: 181
Smag og behag - jeg er jo ret
Smag og behag - jeg er jo ret pjattet med In Flames, men jeg kan godt se din pointe!
Dog er vi alle enige om at Valby Hallen sutter, så derfor har jeg tænkt mig at "lave en Great White" næste gang jeg skal til koncert derinde. Det blir' lummert!!!!!!!!
Bjorn
Tidligere anmelder
Indlæg: 214
"så derfor har jeg tænkt mig
"så derfor har jeg tænkt mig at "lave en Great White" næste gang jeg skal til koncert derinde. Det blir' lummert!!!!!!!! "
hahahahahahahahahahahahahahah genialt!!!!
MGS
Indlæg: 180
Hehe... vil du låne min Zippo
Hehe... vil du låne min Zippo?