Hvad får man, når man blander nogle danske undergrundsbands, et lille kulturhus i Ganløse og en 14-årig knægt som arrangør? Man får en overraskende fed og positiv oplevelse, som man sent vil glemme. Det var med blandede forventninger, jeg ankom til Ganløse Kulturhus lørdag eftermiddag, men den positive stemning slog benene væk under mig. Lasse Boutrup Jensen er i gennem længere tid blevet mobbet for sin kærlighed til metal, men i stedet for at reagere negativt valgte Lasse at arrangere en gratis festival – netop med fokus på mobning – for at støtte andre, der kæmper med samme problem.
Obscure Carnage
Det var nogle nervøse unge mænd, der åbnede scenen, men det var bare en lille forhindring, som skulle overkommes, og så var de ellers klar til at sparke liv i lille Ganløse. Det var virkelig rart at se, at der er en fremtid for god dansk grindcore, og det må man sige var det, Obscure Carnage leverede. Publikum var virkelig på fra start, og det er temmelig imponerende, når man tænker på, at for mange til Infected Festival var det deres første metalkoncert nogensinde! Lyden var dog ikke helt tiptop, og man kunne godt se, at de ikke var verdens mest rutinerede band. Men jeg tror på, at de har et virkelig stort potentiale, og med en del mere erfaring tror jeg, de kan nå langt.
Forced Ingestion
Når man spiller på et lille sted som Ganløse Kulturhus, er det måske lidt for meget at forlange, at lyden skal være totalt i top, men der var en del problemer under Forced Ingestions sæt. Lagt sammen med en lidt større del nervøsitet og usikkerhed gør det, at starten ikke blev så god for de unge københavnere, men de kom heldigvis efter det med masser af liv på scenen og et godt spark dansk ungdom – trods et lidt rodet udtryk. Når man ser på Forced Ingestion, ligner de ved første øjekast et efterskoleband, men heldigvis den gode af slagsen!
Radtskaffen
Old school thrash med nye relevante budskaber var, hvad Radtskaffen lagde for dagen – blandt andet handlede en af deres sange om Donald Trump. Det var med Radtskaffen, at festen nåede helt nye højder, da de introducerede Ganløse til en helt ny selskabsleg kaldet ”wall of death”. Selvom dette var nyt for mange, viste det sig at blive en positiv oplevelse for de mange nybegyndere. Radtskaffen var rigtig gode til at interagere med publikum, og det var tydeligt, at alle hyggede sig gevaldigt. Lydmæssigt kommer man lidt til at tænke på Motörhead, når man hører dem live, og den tanke forstærkede de selv ved at slutte deres sæt af med klassikeren ”Ace of Spades”.
Livløs
Livløs gav en enormt passioneret og følelsesladet optræden. Man kunne tydeligt mærke, at hele konceptet bag festivalen var et budskab, de brændte for at komme ud med. Det var en meget personlig koncert, og stemningen var meget intens. Denne intensitet nåede sit klimaks ved deres nye sang, som blev spillet for allerførste gang live. De har selv udtalt, at det er en sang, der betyder rigtig meget for dem personligt. Det var det længste sæt, Livløs nogensinde har spillet, og sveden haglede da også af dem hen imod slutningen, men den her intensitet gjorde, at energiniveauet ikke faldt på noget tidspunkt. Man glemte helt, at man stod i et lille kulturhus med tvivlsom lyd, for stemningen og intensiteten gav dem, som til daglig bliver mobbet for at kunne lide metal, ny styrke. Livløs sprængte alle forventninger og måske endda deres egne, og det er fuldt fortjent med den dedikation, som de udviser.