Jeg havde sgu set frem til både Konkhra, fordi det vel er omkring 10 år siden jeg sidst så dem live, og Forbidden fordi jeg aldrig før har set dem live. Derfor var mine forventninger også ret store til denne fredag aften på The Rock.
Konkhra åbnede ballet, men desværre virkede hverken Anders Lundemark eller hans nye venner på guitar og trommer som om de gad at stå på scenen denne aften. Anders' vocal var absolut ikke i den form som jeg kender den fra op gennem 90'erne og der var generelt ikke meget gang i den. Den eneste der virkede rigtig oplagt var bassist Lars Schmidt, der virkelig gav den gas - desværre også lidt forgæves, for Konkhra virkede generelt særdeles trætte og særdeles uoplagte. Valget af numre var heller ikke noget at råbe hurra for, for hvor blev klassikere som "Life Eraser", "S.A.D", "Basic Facts Of Life", "Hooked", "Centuruies" og "Drowning" af?!? Vi fik dog en masse nyt materiale samt de gode gamle "Warzone" og "Facelift". Desværre var lyden heller ikke specielt god og alt ialt skuffede Konkhra mig fælt, hvilket er ret så ærgeligt, med tanke på de fede koncerter jeg oplevede med dem op gennem 90'erne, hvor de gang på gang leverede varen med overbevisning. Det er helt klart en ommer!
Hvad Konkhra ikke kunne dennne aften kunne gode gamle Forbidden til gengæld. Der blev leveret klassikere fra de to første plader "Forbidden Evil" fra 1988 og "Twisted Into Form" fra 1990 - og intet andet! Det var en opvisning i hvordan man leverer klassikere og numre som "Off The Edge", "Through Eyes Of Glass", "Forbidden Evil", "Charlice Of Blood", "Step By Step", "One Foot In Hell", "Infinite" og "Out Of Body (Out Of Mind)". Det var på mange måder et rent nostalgitrip for mig personligt. Gode minder fra min spæde ungdom sidst i 80'erne og først i 90'erne væltede frem, mens det ene fede riff afløste det andet på scenen lige foran mig. Forbidden var ikke bare fede - de var super fede og Russ Anderson sang nøjagtig som dengang. Generelt virkede det som om Forbidden drengene var vilde med at fyre den af igen efter alle disse år. Jeg kunne måske godt have brugt et enkelt nummer fra hver af de to seneste plader de udgav, nemlig "Distortion" fra 1994 og "Green" fra 1997, men med det brag af en koncert de leverede, kan alt tilgives. Forbidden var et af mine favorit bands i tidernes morgen og på The Rock viste de mig hvorfor. Ren verdensklasse fra disse (efterhånden) gamle gutter.