Jerkstore

Der har længe været stille hos aalborgensiske Jerkstore; faktisk var dette deres første show i næsten seks år! Alligevel formåede bandet ikke at lokke mange mennesker til, og da de skød gang i åbningsnummeret ”I’ll Never Smile Again”, var det for en næsten tom sal. Nummeret blev udført ganske fint, men Jerkstore fik på ingen måde engageret de få publikummer, der trods alt var til stede. Det var simpelthen en kedelig optræden. Denne problematik forfulgte bandet under hele showet.

De ni sange, der havde fundet vej til aftenens sætliste, fejlede egentlig ikke noget; de havde gode riffs og fine hooks. Dét hørte vi blandt andet i den energiske og spritnye ”The Uphill Climb” samt den guitardrevne ”It Can Only Get Worse”. Desværre haltede bandets fremtræden langt, langt bagefter. Sjældent har jeg oplevet et så stationært og karakterløst band. Der var ikke skyggen af nærvær eller karisma – og så er det sgu svært at få publikum med. Derfor blev koncerten en halvtrist affære, der ikke er værd at skrive hjem om.

Sætliste
I’ll Never Smile Again
Hard Words Spoken Softly
The Uphill Climb
It Can Only Get Worse
Mountains Can Be Moved
5 Lost Years
Brief Burning
Till the Day We Have to Depart
Dirty Game

4/10

Prevail

Klokken 21:10 blev lyset atter dæmpet, og en dyster båndet intro ramte salen. Kort efter trådte jyske Prevail på scenen – i en væsentlig anderledes konstellation, end vi er vant til at se! Bandet har nemlig netop skiftet forsanger, og denne aften var første liveshow med Michael Olsson på vokal. Olsson er også en del af både Caro og Blood Eagle, og det var tydeligt, at denne herre ikke er ny i feltet. Fra første sekund havde han publikums fulde opmærksomhed, og hans energiske udstråling satte hurtigt gang i festen. Publikumsfremmødet var nu ret fint, og allerede under andet nummer satte de gang i en heftig moshpit. Folk væltede rundt, og smilet på bandets læber blev større og større.

Koncerten blev en solid vandring gennem bandets debutalbum, War Will Reign – faktisk fik vi 10 ud af pladens 11 skæringer! Der var således ikke mange overraskelser på den front. Alligevel imponerede især ”Smiting Our Enemy”, ”Parasite” og ”Exterminate the Weak”, der alle blev leveret knivskarpt. Stemningen var generelt ganske høj, og kun enkelte steder tabte salen pusten.

Prevail har fået en helt ny bandprofil og vil sikkert appellere til en anden og bredere målgruppe. Samtidigt bevæger de sig en smule væk fra deres oprindelige udtryk, og det er der nok nogle, som ikke vil sætte pris på. Sådan er spillet. Prevail før og efter udskiftningen er to helt forskellige oplevelser, der ikke kan eller bør sammenlignes.

Sætliste
Smiting Our Enemy
Parasite
Tyrants
Betrayer
Face What Remains
Seven Deadly Sins
No Holds Barred
Exterminate the Weak
Blood Eagle
Voices

8/10

Fleshgod Apocalypse

For fjerde gang på bare to år skulle Danmark rives midtover af bombastiske Fleshgod Apocalypse. Aalborg Rock & Metal havde nemlig gjort noget af et scoop og hevet det italienske dødscirkus til byen. Nyheden havde bredt sig som en steppebrand, og få minutter inden showstart var fremmødet i Studenterhuset rigtig pænt.

Klokken slog 22.30, og de barokke toner af ”Marche Royale” summede ud i salen. Som et grotesk teaterstykke trådte en svulstig sangerinde ind på scenen og begyndte at synge opera. Kort efter skiftede lydbilledet til ”In Aeternum”, og bandets resterende medlemmer kom løbende ind. Fleshgod gjorde en fantastisk entré, og folk så helt forbløffede ud – dén havde de vist ikke set komme!

Også Fleshgod Apocalypse har for nyligt været udsat for massive udskiftninger. Mest markant er Francesco Paoli, der nu – efter otte år som trommeslager – er tilbage bag mikrofonen. Der er ingen tvivl om, at Paoli finder sig godt til rette i rollen som frontmand; under aftenens show fortalte han massevis af små anekdoter, udviste stor indlevelse i musikken og leverede en bundsolid vokal. Interaktionen mellem band og publikum var betagende, og ensemblet spillede utroligt tight.

Hjulpet på vej af en helt anstændig lydkvalitet bragede italienernes musik igennem – Fleshgod egner sig bare vældig godt som liveband! Deres musik er kraftfuld og kompleks, og de mange kontraster skabte et vildt show. Operasangerinden Veronica Bordacchini var prikken over i’et, og hun brillerede virkelig i ”Epilogue” og ”Syphilis”.

Generelt var sætlisten meget forudsigelig, og aftenen bød kun på én overraskelse: Bandet spillede et cover af Rammsteins ”Reise, Reise” og lod en ivrig fan flippe ud på scenen under hele seancen. Det var ikke her, Paolis vokal var stærkest, men Rammstein-sange kan bare noget særligt, og hele salen skrålede da også med. Derudover fik især ”The Violation” og ”Gravity” folk op på dupperne, og hittet ”The Fool” bragte stor jubel. Mod slutningen af sættet blev vi trakteret med ”The Egoism”, og Paoli beordrede, at nu skulle vi have en wall of death – og det fik vi.

Efter et heftigt show gik bandet af scenen, og folkemassen råbte ”Fleshgod!” utallige gange i kor. Kort efter vendte italienerne tilbage med et par ekstranumre: ”Requiem”, der desværre ikke trængte igennem, og ”The Forsaking”, der blev et af aftenens absolutte højdepunkter. Konfetti fløj gennem luften, og samtlige fans på forreste række fik highfives fra det sejrende band. Tag jer i agt, Danmark: På tirsdag rammer Fleshgod Apocalypse Beta i København – og det vil I ikke gå glip af.

Sætliste
Marche Royale
In Aeternum
Healing Through War
Cold as Perfection
The Violation
Prologue
Epilogue
Gravity
Reise, Reise (Rammstein-cover)
The Fool
The Egoism
Syphilis

Ekstranumre
Requiem
The Forsaking

9/10