Interview med Polars Collide

Polars Collide

Den danske metalscene vokser og vokser. Et af tidens interessante bud på progressiv dødsmetal holder til i Aarhus og går under navnet Polars Collide. Vi fik en snak med de fem knægte i bandet – og du kan læse med lige her.

Lad os få hele historien! Hvordan opstod Polars Collide?
Bandet hed oprindeligt Pulsar og opstod i november 2012 i det mørke Vestjylland. Vi havde base i Holstebro, hvor Tobias, Hendrik og Leander på daværende tidspunkt boede. I oktober 2014 trådte Patrick til som bassist. Den rette vokalist har været svær at finde, og vi har haft et par stykker bag mikrofonen i kortere perioder. Først da Martin kom til i 2016 har bandet for alvor været komplet.

I lyder ikke helt uerfarne. Hvad er jeres musikalske baggrund?
Martin er autodidakt growler på ottende år. Han har opbygget sine evner som både forsanger og tekstforfatter i det melodiske dødsmetalband As We Ascend, der opstod i 2014. De erfaringer kom ham til gode, da han søgte om optagelse i Polars Collide, hvor han nu udfylder de samme roller. Han har desuden grundlæggende evner på guitar, men holder sig altså til tekster og sang.

Tobias er guitarist og har spillet næsten hele sit liv. Han har en forkærlighed for tung guitar-distortion og Black Sabbath! Han har ikke modtaget ret meget undervisning og er derfor mere eller mindre selvlært.

Leander har spillet guitar i 10 år. Han har i nogen tid modtaget undervisning, men er primært selvlært. Tidligt fik han interesse for den progressive musik, og han har spillet i et par andre bands med original musik. 

Patrick er autodidakt bassist på syvende år. Han har været med i flere forskellige sammenspil indenfor metal- og folk-genren, og han har deltaget i konservatorierelateret musiksammenspil. Desuden har han modtaget teoretisk undervisning på Det Benhårde Musikkursus i Aarhus og ageret kanin for konservatoriet i Aalborg.

Hendrik spiller trommer og studerer Master of Solo Percussion på musikkonservatoriet i Aarhus. Han er opvokset i en musikalsk familie og har altid set sig selv som musiker og kunstner. Derudover er han professionel assistent som janitshar i Aarhus Symfoniorkester.

Der er mange blomstrende bands på den danske metalscene. Hvordan skiller I jer ud?
Først og fremmest bestræber vi os på at skrive musik, som vi selv synes er fedt. Vi prøver ikke på at ligne et bestemt band fra en bestemt subgenre. Vores musik indeholder elementer fra mange forskellige inspirationskilder, men vi gør os umage for at skabe et unikt udtryk. Vi bruger meget tid på at jamme, øve og teste vores riffs af.

Det kan man sagtens høre! Jeres debut-ep, One to Rise, har høstet fine anmeldelser. Er det noget, der gør indtryk på jer?
Det er selvfølgelig en kæmpe anerkendelse, at der bliver taget godt imod musikken. Vi har lagt meget arbejde i ep’en, så det er rart, at sangene fanger andre end os selv. Vi er alle oppe at flyve!

Jeg fornemmer, at I har meget på hjerte. Kan I sætte ord på, hvad jeres sange handler om?
"Sanctutarium" handler grundlæggende om at have en psykisk lidelse og at finde frelse – hvad end der måtte husere af paranoide tanker i et forvirret hoved. Sangen beskæftiger sig med de tanker, der hurtigt gør en fjendtligt stemt over for andres intentioner, og den beskriver, hvordan indlæggelse kan opfattes fra den indlagtes perspektiv.

"Parasite Second" er en konfrontering med vores parasitiske eksistens her på planeten. I det store billede er vi her kun i et sekund, så vi burde gøre noget bedre end at ligge under for den kyniske overmagt. De regler, vi er underlagt, og de rammer, vi befinder os i, har vi selv skabt! Vi kan rive det hele ned og starte igen – på et mere solidt og næstekærligt grundlag.  

Titelnummeret "One to Rise" handler kort sagt om at søge en frelser i form af offentlige figurer – idoler osv. – for efterfølgende at brænde dem på syndebukkenes bål.

"Remembrance" drejer sig om at være følelsesmæssigt investeret i en person, man aldrig har mødt. Man kan være inspireret og føle sig frelst af en musiker, lide afsavn og føle sorg – selv hvis personen for længst har forladt os. Denne sang er i særlig grad dedikeret til Mitch Lucker fra Suicide Silence, der er en stor inspirationskilde for vores vokalist.

Hvad var den største udfordring ved at lave denne ep?
Ep’en startede faktisk som et hjemmestudieprojekt, men vi blev aldrig helt tilfredse med mixet, så vi besluttede os for at få sangene indspillet i Output Lydstudie i stedet. Derudover var den største udfordring nok, at Martin kun lige var kommet med i bandet, da ep’en skulle indspilles. Han har på meget kort tid skrevet nogle fede tekster og havde kun lige nået at finde de rette fraseringer, før vi skulle indspille.

Lad os tage drømmebrillerne på: Hvis alle døre var åbne, hvilket dansk band ville I så allerhelst på turné med – og hvorfor?
Allerhelst The Interbeing! Det er bare et band, som virkelig har sin egen stil. Det er alt for fedt, når man kan se, at et band for alvor vil noget med deres musik. The Interbeing er nok det danske band, som inspirerer os mest. Andre gode bud er Mnemic og Mercenary.

Fornuftigt! Hvad er planen for resten af 2017?
Vi har netop skudt en live-session (se nedenfor). Den er med en af vores nye sange, som altså ikke er med på ep’en. Den glæder vi os til at vise frem! Vi håber, at vi kan komme ud at spille foran et publikum og på sigt måske indspille et album; det bliver når vi føler os helt klar og har materiale til det. Umiddelbart 2018 eller tidligt 2019. Ingen stress. 

Hvor er Polars Collide om fem år?
Vi vil gerne deltage i så mange metalfestivaler og -arrangementer i Danmark som overhovedet muligt – og også i udlandet! Om fem år er vi forhåbentlig anerkendte på den danske metalscene.

Alletiders, drenge. Mange tak for jeres svar.