Med en mindre forsinkelse er jeg stolt af at kunne præsentere årets ubestridt bedste skive i mine øjne.
Fans af bands som Iron Maiden, Judas Priest og Mercyful Fate bør for en god sags skyld allerede tage skoene på nu, så i kan komme ned i pladebiksen og få fat i et eksemplar. Denne plade forbinder nemlig de allerbedste elementer fra disse bands. En ting man har hørt om andre bands før, men bare aldrig så godt og gennemført som her. Bandets to forrige skiver var skam heller ikke af dårlige forældre, men på dette deres tredje værk, har de definitivt perfektioneret deres stil til et tretten tal.
Man lægger ud med den pumpende titelsang, der ikke tager nogen fanger men bare går direkte efter struben med dens pumpende riffs og hamrende rytmer, især mellemdelen tager kegler med dets "Twilight Zone" riff. Næste nummer "American Storm" minder en smule om Judas Priest anno '78 med den ret så Exciter lignende intro, der munder ud i et speed domineret headbanger nummer der har den fedeste guitar harmoni jeg har hørt længe. "The Avenger" er igen mere i familie med Mercyful Fate's tidligere værker, der jo havde en del punk influerede rytmer. Især sanger og spadesvinger Niclas Olson leverer her en gudeagtig præstation, der ikke ligger langt fra hans helte.
Det fjerde nummer "Wolf's Blood" er igen som taget ud fra Mercyful Fate's "Dont Break The Oath" album, sangen har lidt af de danske horror metalmestres "Gypsy " over sig, det eneste der ikke gør at man tror at man har med et outtake fra dette album at gøre, er fraværelsen af King Diamond's sylevokaler. Instrumentalen "Transylvanian Twilight" er også et nummer der bringer minder tilbage til 1984, nemlig Iron Maidens "Losfer Words", en sjov ting er, at man ligesom de legendære englændere hører trommeslageren tælle for i baggrunden og man skulle tro, at det var den gode gamle fladnæsede Nicko McBrain der sad bag tønderne på dette nummer. Nummeret går direkte over i den mere stille begyndende "Devil Moon" der har en af de bedste omkvæd i mands minde, da man næsten ikke kan undvige dets magiske tiltrækning. Nummeret er også et af de mest episke på skiven og vil sikkert nyde klassiker status inden længe hos de traditions bevidste metal fans.
"Out Of Still Midnight" og "The Dark" er igen mere over i stil med ældre King Diamond/Mercyful Fate, men man skulle måske nævne, at bandet aldrig går over i plat kopiering, men i stedet har mestret kunsten at kunne overtage deres inspirationer over i deres egen musik og lave noget nyt og spændende ud af det. "Black Wing Rider" er det nummer der mindst minder om andre bands men stadigvæk passer sig perfekt ind i plade konceptet, uden at lyde som noget helt tredje. Til sidst afsluttes pladen med en fremragende cover-version af det gamle Blue Öyster Cult-nummer "Dont Fear The Reaper".
Pladens produktion er igen overtaget af Peter Tägtgren, som her leverer hans bedste og mest organiske lyd til dato, der på samme tid lyder klassisk og frisk uden at være et fattigt forsøg på at lyde som i firserne. Til sidst skal der nævnes, at der på den limiterede udgave findes to videre cover versioner; Slayer's "Die By The Sword", som her får en rigtig Heavy Metal overhaling og den mere obskure "I'm Not Afraid Of Life" fra punk gudfædrene Ramones. Dette er i min beskedne mening den bedste traditionelle Heavy Metal skive i over ti år, så ser du dig selv som fan af dette, er der ingen vej uden om ulvenes "Evil Star".
Kommentarer (18)
rth
Tidligere anmelder
Indlæg: 14
Jeg kan kun give dig ret Mr
Jeg kan kun give dig ret Mr Bear.. Dette er en åbenbaring af høj høj klasse..For satan hvor har man savnet et sådan band...Remember the old days again:)
???
Ole Bach
Indlæg: 236
Det lyder jo ret fedt den
Det lyder jo ret fedt den anmeldelse hvis så bare havde været en snert af kongerne Saxon på denne skive sååååååååååååååååååå.
Keitel
Tidligere anmelder
Indlæg: 425
Denne plade er fuld power in
Denne plade er fuld power in Your face True Power Metal. All Hail Ulve og Peninser.
Purpur0075
Indlæg: 109
Er den dér "Black Wings" fed?
Er den dér "Black Wings" fed? Altså, rigtig fed? Den er ellers rimelig billig i GUF.
Mads Jeppsen
Anmelder
Indlæg: 49
Hvordan kan man give noget så
Hvordan kan man give noget så uoriginalt som dette top karakterer?
Jeg købte deres første album og jeg blev skræmt for livet.
Men det jeg slet ikke forstår her er at hvis anmelderen, altså Bjørn, selv indrømmer at riffsene er taget fra diverse gigant band så er der vel intet nyt i skiven? Jeg finder det komisk at de højdepunkter der bliver taget ud som regel er noget i stil med "Exciter agtige riff" eller "Twilight agtige riff"... noget i den stil. Det ¨får bare mig til at tænke at det er for nemt at score top karakterer her hvis det er sådan man får dem.
Bjorn
Tidligere anmelder
Indlæg: 214
jeg sammenlignede med de
jeg sammenlignede med de nævnte bands for at vise hvilken klasse sangene har, og angående originalitet så er det her da 100 gange mere originalt end den 54673'de stratovarius klon og alt det andet skrot der bliver udgivet nu til dage. Hør skiven og du vil også indse pladens imense kvalitet.
tlt
Indlæg: 66
Jeg bestilte cd'en da jeg
Jeg bestilte cd'en da jeg havde læst anmeldelsen. Efterfølgende downloadede jeg en mp3 fil fra deres hjemmeside. Og jeg fik satans travlt med at afbestille cden, sjældent har jeg hørt mage til l...
Man må blot konstatere at cd anmeldelser ingen objektive kriterier har, den beror udelukkende på anmelderens egen idiosynkrasier, og kan derfor ikke bruges til en skid.
Sune
Indlæg: 80
Kunne vi i det mindste ik
Kunne vi i det mindste ik holde tonen? Hvis man endelig skal kritisere, kan man da gøre det pænt.
Bjorn
Tidligere anmelder
Indlæg: 214
øhhhm fra hvilken plade
øhhhm fra hvilken plade hentede du en fil da??? der er en verden til forskel fra de to forrige og til den nye plade.
Keitel
Tidligere anmelder
Indlæg: 425
10 tallet som Bjørn har givet
10 tallet som Bjørn har givet er helt fortjent, det kan godt være at Wolf er et Band som stjæler deres Riff's fra vore gamle guder. Men som en klog mand Kai Hansen(Gammaray) sagde engang, er alle Heavy Metal riffs spillet. Så enten burde vi afskaffe metal, eller begynde at høre Fusions Jazz, Nej vel! Wolf forstår at stjæle så godt, og lave kanon sange. Jeg kan så godt forstå hvis det er man ikke kan lide sangeren, da han kører i det samme toneleje og afveksling er det ikke meget. Men jeg mener så ikke der er en verden til forskel til de 2 første plader, den nye er bare mere gennemført.
Og der findes så godt som ingen Mercyful Fate rip off Bands. Så Wolf er jo derfor helt unikke.
Purpur0075
Indlæg: 109
Købte "Black Wings" i dag til
Købte "Black Wings" i dag til 40 kr. Og det lyder rigtig fedt indtil videre!
Bjorn
Tidligere anmelder
Indlæg: 214
Black Wings er også ganske
Black Wings er også ganske fed og hvis du kan lide den vil du elske Evil Star
Purpur0075
Indlæg: 109
Jep, vil helt klart se om jeg
Jep, vil helt klart se om jeg kan finde deres skiver billigt nogle steder.
Mads Jeppsen
Anmelder
Indlæg: 49
Ja... hvad jeg nu mente med
Ja... hvad jeg nu mente med mine kommentarer var at jeg synes at hvis band så åbenlyst stjæler så er det ikke fair at give 10/10 overfor dem der stadig formår at lave noget fedt og yderst originalt. Der er intet galt i at være inspireret af andre så længe det ikke er ripoffs... rip offs er vel ok engang imellem, og jeg skal ikke kunne sige om Wolf er blandt de bedre. Men... der findes stadig masser af bands der stadig formår at rykke grænser og lave noget originalt. Det lød bestemt ikke som om Wolf gør nogen af delene.
Hermed siger jeg ikke albummet er dårligt... siger bare 10/10 virkelig er noget man RIGTIG skal gøre sig fortjent til. Man giver jo heller ikke 13 til en elev i skolen hvis han har stjålet 87916 citater fra de største litteratur eksperter i verden. Hvis I forstår min sammenligning?!
Mads Jeppsen
Anmelder
Indlæg: 49
Og forresten Bjørn...
Og forresten Bjørn...
så ser jeg slet ikke hvorfor du pludselig begynder at rakke ned på de mange Strat klon bands (hvilke forresten?)... det har intet med sagen at gøre. Og desuden får klon bands aldrig 10/10... eller ikke hva jeg har set lige med undtagelse af den her og så Metalized da de gav Primal Fear - Nuclear Fire 10/10... UGH... kan nogen skrige Painkiller ripoff??? ja... så er det Primal Fear!
Keitel
Tidligere anmelder
Indlæg: 425
Det passer ikke helt hvad du
Det passer ikke helt hvad du skriver Bumze Dreng- Ang. at give goé karaktere til Rip Off Bands. Jeg er verdens største Manowar Fan i Danmark og jeg gav da Majesty 100% og de er de største Manowar Rip Off drenge. Et hvert Rock/Metal riff er spillet.
Keitel
Tidligere anmelder
Indlæg: 425
Forresten så er Primal Fear
Forresten så er Primal Fear/Nuclear Fire
helt klart et 10 tal værd. Den kom på et tidspunkt hvor Judas Præsten ikke kunne levere varen og troede det var fedt at være moderne, men ingen gider hære en præst der lyder som Pantera, vel?
Bjorn
Tidligere anmelder
Indlæg: 214
tror ikke helt i har fattet
tror ikke helt i har fattet det jeg prøver at sige i mit review, de kopierer ikke bare de gamle riffs, men derimod har de formået at skabe den samme steming som disse guddommelige riffs havde så 100% er imo endda for lidt til en sådanne klassikker af en skive
Wolf Rules!!!!!!