Bandets sidste udspil "Symphony of the Devil" var for mig en af 2001's allerbedste udgivelser, jeg var derfor mere spændt end en heks til Sankt Hans da jeg modtog bandets nyeste kreation. Hvad der slog mig var, at man havde fået en uhyre "moderne" lyd for et band der spiller old school thrash, men med den forskrækkelse bag mig kunne jeg svælge i bandets sorte thrash perler.

Allerede fra introen "Disturbing The Beast" er alle bandets kendetegn også præsente, bloddryppende guitarer og et knaldhårde rytmer smelter sammen til metallisk fryd. Desuden har man igen "lånt" en titel fra en metalklassiker hvilket jo er en del bandets specielle humor. Hvad der dog slog mig var bandets mere beherskede tempo på en del numre, hvor man jo før lagde et fandenivoldsk tempo for dagen.

Man har på skiven lagt en større vægt på afbalanceret sangmateriale der dækker over det meste af bandets forskellige afskygninger, desuden har der også sneget sig et par nye tiltag ind her og der som i "Ashes" der næsten kan beskrives som symfonisk black metal, medens en sang som "Immortal Death" er den reneste deathgrind hammer lige i nosserne. Nummeret er jo også en gammel Satanic Slaughter hvorfra Witchery jo i sin tid udsprang.
Det er dog sange som "Draw Blood", "Damned In Hell" og "Styx" der dominerer pladen, sidstnævnte indeholder en lånt tekstline fra King Diamonds "Charon" ligesom man har for sædvane. Men det er ikke det eneste man har lånt fra kongen, da hans trofaste guitar kollega Hank Sherman igen kontribuerer med en solo til "Wait of the Pyramids", en af pladens tre instrumentale numre. Nævnte nummer har også en stemning ala Metallica’s "Call of Cthulu" blandet med bandets fede orientalske indslag.

"Don't Fear the Reaper" er dog ikke helt så gennemført fed som sin forgænger men den fortjener uanset et stort fedt otte tal. DO THE W!