At kalde mig analfabet udi Vicious Rumors er ingen decideret løgn, da jeg vel gennem de sidste 15 år har haft kendskab til bandet, uden at ulejlige mig det mindste om deres eksistens. Det er der godt nok visse Greve/Hundige bønder der har prøvet at lave om på, men jeg har sovet stort i timen - hvilket jeg næsten skammer mig over efter at ha' studeret denne dvd. Vicious Rumors spiller jo fed hegn af den slags jeg vil beskrive som thrashet’ heavy møtrik med solide omkvæd henover, hvilket i min bog på ingen måde er en skræmmende ting. Her ser jeg naturligvis bort fra promovideoen til "Children" der prøver at ose væk af kommerciel radio venlighed. Nuvel, så har langt de fleste metalbands deres ømme punkter, især når troen på noget der måske lugter af bare lidt mønt synes at poppe frem. I denne kategori finder man desuden nummeret "The Voice", der synes at virke ufrivilligt morsomt - primært grundet den grynede grafik, men nummeret er nu ellers fedt nok. DVD’en giver et indblik i både nutid og datid, hvilket vil sige et udmærket indblik i bandets historie, med både bandets nuværende sanger Brian O’Connor, samt afdøde Carl Albert. Derudover finder man de sædvanlige 'minder fra turneen' klip. I dette tilfælde ikke noget der hidser mig synderligt op. Med så mange år på bagen, er det selvsagt de nyeste klip der repræsentere bandet bedst sådan rent billede kvalitetsmæssigt, men det skal da ingen hemmelighed være, at jeg netop fortrækker klippene med Brian O'Connor, da hans vokal til tider giver associationer til Nevermore's Warrel Dane. Jeg vil dog til enhver en tid fortrække Nevermore, men erkender at Vicious Rumors besidder så tilpas meget charme og dedikation, at man kun kan have respekt for dem - over hele linien. Rigtige arbejdsmænd der lever og ånder for deres hverv… og dyrk så lige det garn guitarist Ira Black render rundt med. Det' sat'me true og fucking langt... mand! Hvad hårlængden angår, burde den gut da kun ha' gode muligheder for en tjans hos netop Nevermore, hehe. Selvom denne DVD er mit mest fyldestgørende indblik ind i Vicious Rumors' verden, tror jeg dog primært på at denne udgivelse mest henvender sig til mere true og entusiastiske fans af bandet.