Som man sad der og troede at det progressive metal/Rock var på sit sidste, møder man disse herrer. Kingdom of ruin er bandets tredje album på stammen og der er velkendt. Man er ikke i tvivl om, hvor bandets inspirationer kilder stammer fra - Dream Theater, Pain of Salvation og Porcupine Tree. Det er ikke dårligt - syntes jeg! Syntes også bandet lever fint op til dem og de kan sagtens følge med. Jeg kender ikke Vangough særlig godt, men det kommer jeg da til efter dette album. Kan ikke sige det mere præcis end Albani slogannet "smager fint!". Jeg mener så at det lyder fint.

Musikken kaster med store lussinger på ens små forsømte baller og rasere dit inderste med små finurligheder af kaos og kattejammer. Til tider tænker man når musikken spiller skal katten holde kæft, for forsangeren han jamrer da meget inderligt og de dybe suk lyder mere som en udløsning end en forløsning. Der undskylder jeg det med at bandet, er fra USA og nok ikke ved bedre? Det har været svært at finde nogen som helst dybde i bandet, for sangeren er for sin vis, en glimrende sanger. Men det er for pænt, for James LaBrie(forsangeren i Dream Theater)! Men musikken er en glans af afrevne hudskræller smidt på metallens uddødlig bål. EN STOR TOMMELFINGER OP AD, herfra. Så alt i alt er der en prisvinder på "godt musik" og "hold nu kæft forsanger!"

Dette er ikke den hårde progressive metal, men mere den rockede og lidt følsomme Prog! Men nyd det i sammenhør med en Julebryg og glædelig godt Tuborår til jer J-dags Metaller!