Suspyre – "When time fades..."

En sjælden gang her i livet sker der det, man får stukket noget musik i hånden og i det øjeblik man sætter det på er man solgt. Dette oplevede jeg da jeg mødte Suspyre for første gang.

Bandet spiller progressiv metal, på et niveau så højt det sjældent er set før. Vi har at gøre med nogle kompositioner der både er storladen, eksperimenterende og lige på og hårdt. Der er gjort plads til rigtig, rigtig flotte melodier, jern-hårde riffs og masser, masser og atter masser af soli. Og så har jeg oplevet noget, jeg vidst aldrig er stødt på før; nemlig en saxofon i et metalband. Dette kan man møde, hvis man lytte til nummere "Evolutions." Forsanger, Clay Barton, har en fantastisk stemme. Den kan til tider minde en smule om Daniel Gyldenlöw fra svenske Pain of Salvation.

"When time fades..." er en af den slags plader man sætter på, f.eks. hvis man er igang med et stykke arbejde, og så opdager man at man intet har fået udrettet, da man giver sig helt hen til musikken. Her mødes Dream Theater, Rhapsody og Pain of Salvation i et fantastisk lyd-orgie.

Pladen kræver ikke så meget af lytteren og det et rigtig godt sted at starte, hvis man ønsker at udforske de mere progressive metal-bands, der findes rundt omkring.

Produktionen er fantastisk, knivskarp og der er kræset for alle detaljer. Der er intet, der på noget tidspunkt bliver mudret eller utydeligt.

Der er ikke mere at sige til denne plade end; "KØB DEN!"