En kandidat til årets album 2014?
Der bliver længere og længerer mellem de utrolig innovative metalbands, men Van Canto er et af disse. De blev dannet i Tyskland i 2006 med udgivelsen af deres debutalbum kort efter. De består af fem vokalister og en trommeslager, deraf deres "Acapella metal". De drager indflydelse fra symfonisk metal, klassisk rock og power metal. Nu, fire albums og en karriere på raketfart senere, kommer deres femte album, og efter min mening deres bedste.
Gennemgang
Vi starter på en intro, som hedder "Dawn Of The Brave", hvor man bliver introduceret til, hvad Van Canto er for noget. Den giver en episk følelse, som trommerne primært står bag. Desuden får Van Cantos vokalister lov til at gå til den, og det virker rigtig godt. Vi er hurtige videre til nummeret "Fight For Your Life", som fortsætter i samme stil: Episk følelse og bedre brug af de fem vokalister, end man tidligere har set. Sangen er i midt-tempo og med en velskrevet lyrik. De to forsangere skiftes til at være i front og koordinerer det super godt, og det løfter albummet en hel del. Vi fortsætter på "To The Mountains", som er et hurtigere og mere intenst nummer. Det skulle man ikke tro var muligt med fem vokalister og en trommeslager, men Van Canto slipper rigtig godt fra det. Trommerne gør selvfølgelig det meste af arbejdet, men vokalisterne bidrager også rigtig godt. Igen er vokalerne helt utrolig godt koordineret, og man glemmer næsten, at deres eneste instrument er et trommesæt. Næste nummer er singlen fra albummet. Den hedder "Badaboom" og lægger sig blandt albummets bedste numre. Det starter roligt ud, og nummeret bygger sig op til et af de der badass numre, der giver lytteren en kampfølelse. Der er også et stille stykke, men det slipper bandet igen godt fra. Deres præstation på nummeret peaker på omkvædet, hvor jeg fik gåsehud første gang, jeg hørte det. Van Canto har lavet en godt varieret portion numre, lige fra stille og rolige "The Other Ones" over "Steelbreaker" og dens fede rytme, til de hurtige "Holding Out For A Hero" og intense "To The Mountains". Nogle ting går dog igen. Vokalen er koordineret og udført meget bedre, end de gjorde på forgængeren Break The Silence. Specielt de to forsangere udfører et rigtig godt arbejde. En anden ting, der går igen, er "guitar"-soloerne. Jeg overvejedeat give dem kritik for at gå væk fra deres unikke stil ved at bruge så meget guitar. Da jeg så fandt information om Dawn Of The Brave på internettet, var der ikke krediteret nogen guitarist. Det er en af forsangerne, der kan lyde som en guitar og gør det utrolig overbevisende. Desuden er lyden rigtig klar, og man kan høre alle stemmerne uden problemer.
Konklusion
Lige som man troede, at Van Canto nåede deres højdepunkt med Break The Silence, bliver man slået hårdt oven i hovedet me dette mesterværk af et album. På Dawn Of The Brave viser Van Canto, at de kan det hele, og det i en sådan grad, at man glemmer den manglende guitar. Det gælder specielt på soloerne. Man vil selvfølgelig nyde Dawn Of The Brave mest, hvis man interesserer sig for de genrer, Van Canto holder sig indenfor, men det er samtidig så innovativt et projekt, at alle ville nyde godt af det. Specielt med dette album, som jeg mener, er deres bedste til dato.
Singlen Badaboom giver et meget godtbillede af albummet. Desuden er der en lille forsmag på deres cover af Paranoid
