"En blanding af Winter og Darkthrone" står der i infoen. Det passer temmelig godt som en beskrivelse af bandets lyd, da den er tung, rå og slæbende som bare satan. Men der stopper festen også da sangene hverken er fængende eller særligt originale, det lyder som de tusindvis af Doom bands der istdet for at skrive sange bare prøver at virke så tunge og langsomme som muligt. Især frustrerende er den monoton larmende guitar som halvdelen af tiden kun står for at lave en lydkulisse i stedet for at blæse et fedt riff ud. De fleste af sangene ender også med at lyde forbandet ensformige, og da de for det meste er oppe på cirka 10 minutter stiller det store krav til lytterens nerver. Eneste to undtagelser er de to korteste numre "When Anti Humnaity Flourishes" og "Black Heart/Black Lung" som begge er 4 minutter og mere riff orienteret, hvilket gør det lettere fordøjeligt. Lyden passer dog 100% da den er holdt simpelt og rå, hvilket giver pladen en iskold stemning som ville give en eskimo stive brystvorter. Så sammenlagt giver det 2 point for sangene og et point for det fede dystre cover.