Sidst jeg stiftede bekendtskab med bandet var med deres temmelig nervedræbende "Season of Séance, Science of Silence" fra 2003, siden da er der dog sket en del forbedringer hos bandet. Man har skrottet det meste af deres monotone sangstrukturer og satset en del mere på mangfoldighed, hvilket gør "Electrocution" til en mere hørbar affære.

Faktisk er pladen blevet yderst afvekslende med alt fra psykedelisk doom til hæsblæsende black metal og thrash. De fleste sange holder sig også indenfor det tålelige hvad angår spilletid, hvilket også er med til at gøre pladen til en mere fornøjelig affære, end den soniske tortur fra "Season of Séance, Science of Silence". Desværre er der et par sange hvor det kniber lidt med at holde ens interesse fangen, hvilket især gælder de småkedelige "God Is A Beast" og "The Dust Will Never Settle", som man endda har været så dum at stille forrest på skiven. Ved at have fjernet sig fra den ensformige death doom man celebrerede på forgængeren, har man også nærmet sig en smule mere de mere traditionelle doom bands som Sheavy og Sleep. Men der er dog stadig et stykke op til disse bands klasse, men bandet er i hvert fald godt på vej med "Electrocution".