Det er det, vi ka’ li’
I mit foretrukne musikunivers er der ikke meget, der er federe end en plade, der er proppet til randen med fede guitarsoli, hvor vokalen bærer en fængende melodi, og en klippefast rytmesektion bare brager derudad – specielt, hvis det er kombineret med et medrivende lyrisk sci-fi-univers. Det er næsten for godt til at være sandt, men canadiske Traveler har siden deres opstart i 2017 leveret netop alt dette på deres plader. Den 23. februar i år udgav bandet så deres tredje studiealbum, Prequel To Madness, hvor alle elementer står endnu skarpere end på de to foregående skiver – lad os se nærmere på det!
Ny vin på gamle flasker
Det er ikke sjældent, at heavy metal- og speed metal-bands, der meget tydeligt tager inspiration fra genrernes storhedstid, godt kan gå hen og virke lidt støvede, uopfindsomme og som dårlige kopier af genrens største grupper. Dette er dog ikke tilfældet med Prequel To Madness. For selvom pladen uden tvivl er et kærlighedsbrev til 1980’erne med drønende dobbeltguitar, highpitch vokal og nyn-med-venlige melodier, formår bandet og deres sange stadig at være friske og moderne. Dermed sprudler pladen af en energi, der giver lyst til at hæve de små knytnæver og ryste med hovedet, til det falder af. Og til trods for den korte spilletid på lidt over en halv time står man efter gennemlytningen tilbage med en mættet fornemmelse, og man har fået tilfredsstillet sulten efter en god omgang heavy metal med ordentligt bid. Fælles for stort set alle sange på pladen er de kraftfulde, melodiske riffs, der river lytteren med til andre dimensioner. Blandt de mange højdepunkter er definitivt pladens tredje nummer, “Dark Skull”, der med sin huskværdige melodi og pulserende introriff er sandt øreguf. Yderligere markerer denne sang sammen med et nummer som “Heavy Hearts” et lille skridt væk fra den tonsende speed metal, som vi kender fra Prequel To Madness’ forgængere, til mid-tempo klassisk heavy metal. Men selvom der på et par af numrene er skruet ned for tempoet, bliver lytteren ikke snydt for bragende og iørefaldende guitararbejde af Toryin Schadlich og Matt Ries. En sang, der i den forbindelse virkelig stak ud for undertegnede, var “Rebels of Earth”. Særligt på denne sang forstærker guitarens galopperende grundrytme Jean-Pierre Abbouds vokal, der rent kompositorisk en gang imellem giver lidt Queensrÿche-vibes – hvilket 100 procent falder i god jord hos undertegnede. Også pladens sidste nummer, “Prequel To Madness”, brillerer med sit formidable guitararbejde og er med sine syv minutter ikke kun pladens længste sang, men også en velstruktureret og velkomponeret fortælling, der binder dette skønne værk sammen.
En kompromisløs stamper
Traveler har fået sat en plade sammen, der vil tilfredsstille fans af klassisk heavy metal og til dels speed metal – selvom bandet siden deres sidste udgivelse har bevæget sig en smule væk fra deres oprindelige stil. Men hvis du leder efter et hurtigt, tungt oldschool metalalbum med bid, er Prequel To Madness uden tvivl noget for dig. Og sammen med bands som TailGunner, Riot City og Screamer holder de den folkekære genre levende og frisk.
