I tidernes morgen, da MTV tillod sig at spille bare en lille smule hegn, stødte jeg først på Tesla, specielt deres "Signs" blev ofte vist på MTV, og skønt jeg synes godt om sangen var Tesla bare ikke et af de amerikanske hardrock bands, jeg fik tjekket ud. Det får jeg til dels rådet bod på nu, hvor denne live-skive er landet på mit anmelderbord, og indtrykket af Tesla er efter at have hørt skiven da også forholdsvist positivt.

"Signs" er naturligvis en af de sange jeg kan nikke genkendende til, men ellers er det på "Forever More", "Hang Tough" og "So What", at Tesla viser sig som et ganske udmærket hardrock band, og det er især i kraft af Jeff Keiths hæse vokal, at Tesla får skabt et særegnet udtryk i deres hardrock. På albummet får Tesla også skabt en fin balance i numrene ved at inkludere mere akustisk funderede sange, såvel som mere hårdtrockende sange, der giver albummet den fornødne tyngde.

Lydsiden af liveskiven er udmærket, men fanger kun i få tilfælde den klub-stemning som (formentlig) sigtes efter. Det er i hvert fald tydeligt på publikumsresponsen, at koncerten er optaget på et europæisk spillested af noget mindre karakter end de spillesteder Tesla formentlig tidligere har turneret rundt på.

Det ville være let at diskvalificere Tesla for ikke at være moderne, men en mindre håndfuld gode sange blandt de 15 sange fornægter sig ikke. I kraft af at Tesla (formentlig) præsenterer deres bedste materiale, må jeg dog også sige, at der stadig er for mange sange der virker som fyld – som fan får man dog fuld valuta for pengene idet albummet indeholder næsten 80 minutters musik. Så skønt det ikke altid er prangende hvad Tesla præsenterer på "Alive in Europe" er der trods alt noget at komme efter på dette album.