Tilbage i 1990 var Warrant det helt store skrig, med deres eminente hard rock hit basker, "Cherry Pie", hvorfra numre som blandt andet "Uncle Tom’s Cabin" og titlelnummeret, gjorde en god sommer endnu bedre. Den dag i dag er "Cherry Pie" stadig et stærkt feststemt album, som jeg med jævne mellemrum nyder at smide på. Ligeledes var dens forgænger, "Dirty Rotten Filfty Stinking Rich" album, et udmærket supplement til glade stunder, men efter "Cherry Pie" (og i kølvandet på den altædende grunge bølge), gik det rigtigt stærkt ned ad bakke for de gæve festoriginaler. Nu er de med "Born Again" tilbage i original besætning, bortset fra at sanger Jani Lane er udskiftet med Jaime St. James (Black ’n Blue, Keel, Freight Train Jane), og det kan desværre høres. Warrant spiller stadig hard rock med masser af melodi, og St. James er en ganske udmærket vokalist. Det er bare ikke Warrant, som de huskes, og jeg savner lidt den ungdommelige glød der prægede deres tidligere udgivelser. Men igen, tiderne ændrer sig, og når det nu skal være, synes jeg faktisk at "Born Again" er en udmærket heavy rock skive. Det er lige ud af landevejen med de enkle melodier, og selvom de nu er ganske gode, er de også en kende forudsigelige. Den afsluttende "Good Times" er min absolutte favorit herpå, med et frækt drive, der leder tankerne hen på debuten med Brides Of Destruction (Nikki Sixx’ kortlivede legeplads). Så hvis stilen mere var i den grøft, havde jeg helt sikkert været mere positivt stemt overfor dette album. Dog fungerer dette album som et rigtigt godt lydspor, når man står ude i haven og griller med drengene og får en kølig pils. Tilforladeligt, hygsomt og på sigt, uden dybere mening.