Ken Anthony er uden tvivl en af Danmarks største personligheder indenfor metal scenen. Han har været involveret i magasiner, pladebutikker og er personlig ven af størrelser som Hank Sherman og Lars Ulrich. Men alt dette hjælper desværre ikke en tøddel på hans bands første CD, for desværre kan manden absolut ikke synge - om så det gjaldt hans liv. Sammen med guitarist Thomas Lock, bassist Carsten Olsen, som nogle af jer måske har set på TV som den skaldede kok, og trommeslager Frankie celebrerer de no nonsens Hard Rock’n’Roll, som bands som Mötley Crüe og co. lavede i firserne. Desværre er det hele bare aldeles ikke rockende eller rullende. Gumpetungt og sterilt er en bedre betegnelse for denne samling af riffs fra fortiden. Musikken kører for det meste i den samme kedelige 4/4 takt og vækker på intet tidspunkt begejstring. Især Ken’s altoverskyggende københavnerengelsk har det med at gøre musikken enten latterlig eller bare tragisk. Musikalsk bevæger vi os på demo stadiet, selvom Lock har et par gode ideer oppe i hans ærmer, men dette er dog ikke nok til at redde den farce som "Switchblade Serenade" er. Ideen er sgu god nok, men i disse tider hvor danske bands virkelig har førertrøjen på, er dette ikke andet end et velment forsøg fra noget der skulle forblive en hobby.