Med hænderne dybt begravet i Neurosis lommer, prøver engelske Charger desperat at følge op på så store plader som "Enemy at the Sun", "Pain of Mind" og "Souls at Zero", hvilket da også lykkedes dem nogenlunde. De punk hardcore agtige riffs river tarmene ud af en, trommerne buldrer derud af, bassisten hiver så meget i sine strenge at de når ham til knæhaserne, og den psykotiske sanger skriger sine lunger så fulde at han inden for to minutter kunne være borte, pga. en tumor der kunne være steget ham til hovedet. Desværre for Charger formår de ikke at være ligeså så afvekslende som "guderne", hvilket især afspejler sig i vokalen (skrigeri). Nok er sangeren brutal og desperat men der mangler noget, f.eks. en ekstra vokalist for ligesom at gøre Charger lidt mere spændende og alsidig. Derudover syntes jeg også at sangeren mangler en melodisk side, hvilket han burde tage ved lære hos Dave Edvardson og Steve Von Till (Neurosis). Mine damer og herrer: Charger er ikke for folk med sarte nerver. Og ligeså burde folk af pompøs velproducerede lyd nok overveje en ekstra gang, inden man investerer i Charger. Er man derimod til produktionen fra Neurosis' "Through Silver in Blood" og Entombeds nok mest beskidte album nogenside, "Uprising", så skulle man nok lige give Charger en lytter.