Det uventede slag
Det vestjyske Suckerpunch startede sin musikkarriere i 2009. Nu, 13 år efter, er de klar med deres andet album Redneck Gasoline. Dette album tager os, som en portal, med tilbage til sluttressernes USA. Den klassiske oldschool rock’n’roll. Forestil dig en tyk sky af røg og borde med halvfyldte glas af whisky ude på en hede i USA, og lyt til, hvad dette album kan byde på.
Oldschool countryrock
Det første nummer, som vi lyttere præsenteres for på pladen, er ”Cut The Crap”, som indledes med trommer efterfulgt et sammenspil med guitar. Og så indtræder Kurt Noesgaards vokal. Det instrumentale tempo er vedvarende højt til enden.
Hvis man kigger på musikken generelt på albummet, så er det traditionel country-rock-besætning, som er opbygget omkring rytmisk guitar. Her og der kommer der enkelte soloer med trommer, dog uden særlige udsving; de er ikke særlige lange, og der er ingen overraskende elementer i dem. Disse soloer assisterer både vokalen og guitar i fjerdedelstakt, hvilket er en genganger hele albummet igennem. Guitarsoloerne fungerer godt som et opløftende element, men de er alt for korte. Dermed får guitaristen Morten Flindt heller ikke rigtig sit gennembrud på Redneck Gasoline. Det er en skam – og mangel. For på nummeret ”Cut The Crap” får man en snert af Mortens talent, og hvad han kan byde på.
”Filthy Rich” skaber skarpe associationer til bands som AC/DC og Aerosmith, hvor deres lyriske tematik på albummet omhandler stoffer (coke), whisky, girls and guns, fængsel/forbrydelser etc. Som f.eks. “Dirty Deeds Done Dirt Cheap” af AC/DC og “Just Push Play” af Aerosmith. Begge af disse numre fra AC/DC og Aerosmith beretter om en letsindig og perverteret tilgang til kvinder og sex. Nummeret “Just Push Play” beretter bl.a. også om at ryge sig skæv i ganja/marihuana. Dermed bliver der netop skabt minder, når jeg lytter til ”Filthy Rich”. Her er et udpluk af omkvædet:
Coke and whisky
Girls and guns,
Coke and whisky
Girls and guns …
Ud over det, så beretter teksten på nummeret om en forbryder, der har afsonet sin straf, og som lige er kommet ud af fængslet. Han vil ud at røve en bank, så han kan blive rig på en beskidt måde, suge noget coke og være sammen med kvinder. Den musik, som de leverer, minder om en countryudgave af AC/DC.
De baserer deres musik på 70-80’er-countryrockstilen, og dermed kører de den sikre vej. Men som tidligere nævnt uden nogen enestående udsving og overraskelser. Dermed mangler musikken originalitet. Det er en skam.
En gentagende tid
Når man kigger på bandets evne til sammenspil, kan man mærke, at de både er talentfulde og erfarne. Hvis man derimod skal kigge på den musik, de leverer på albummet, så er det gennemsnitligt oldschool rock’n’roll, countryrock. Og musikken minder om noget, som man har hørt tusinde gange før fra bands fra 70’erne og 80’erne. Der er intet galt i at lave musik, som er stærkt inspireret af andre bands, men det bringer bare ikke noget fedt og innovativt til bordet af den grund. Musikken lyder som noget, man vil kunne forvente som opvarmning til AC/DC, eller et Aerosmith-coverband. Hvis man drager et andet perspektiv på det, vil det passe godt til et publikum, som elsker 70-80’er countryrock og ønsker en stil, der gentager sig.
