Knap 120 minutters musik serveres på dette første live album fra Spock's Beard, så der er i hvert fald tale om at man får noget for sine gryn herpå. Umiddelbart er mit eneste kendskab til bandet begrænset til at jeg så dem opvarme for Dream Theater engang i Store Vega, og jeg husker dem som et godt liveband der formåede at komme ud over scenekanten med deres progressive rock. Helt samme positive oplevelse får jeg desværre ikke med denne live mastodont, men nu er der immervæk også en verden til forskel på at opleve musik hjemme i forhold til et tætpakket spillested. Bandet har i Nick D'virgilio fået en ny frontmand, og det er da muligt at han er en årsag til min lunkne entusiasme, da jeg finder ham lidt kedelig og ordinær i længden, og efter seks/syv numres tid daler min generelle interesse også for bandets musik. Jeg tror mit problem skyldes, at der simpelthen mangler noget snavs, for bandet er dygtige musikere og D'virgilio er ingen dårlig sanger som sådan. Efter at have læst biografien, erfarer jeg, at ordet "metal" er udeblevet helt og aldeles, så jo – det må være der min sko trykker. Jeg anerkender bandets talent, men to timer er lang tid uden vred spade, og en forklaring på min lunkne anmeldelse. Fans af Spock's Beard skal naturligvis bare skide hul i min anmeldelse, og glæde sig over det imponerende lydbillede der ledsager denne live udgivelse.