De svenske hardrocker har lavet et album næsten lige så spændende som bandnavnet
Der findes mange dygtige svenske bands, og Sparzanza er bestemt ingen undtagelse. De spiller hård rock, og blev dannet i 1996. Siden da har de udgivet seks albums. Det sjette udkom i september, og hedder Death is Certain, Life Is Not, og det er de sluppet rigtig godt af sted med.
Albummet lægger ud med "When The world Is Gone", som er et rigtig solidt, energifyldt nummer. Det starter ud med nogle trommer med kant og energi, og som står perfekt til guitaren. Omkvædene er melodiske og atmosfæriske, men uden brug af orkester. De gør kort sagt Amon Amarth kunsten efter, uden at det bliver en efterligning. Der er også tunge elementer. Andet nummer er lidt langsommer e og mindre energifyldt, men med samme atmosfæriske stil, men stadig med lidt energi. Det går dog ned af bakke, og bliver på grænsen til at blive melodisk cheesy bavl. Det går nærmest over i Linkin Park stil. Det bliver bedre omkring titelnummeret, men energien halter stadig her. Sparzanza er sluppet ganske godt af sted med Death Is Certain, Life Is Not. Om man kan lide det eller ej vil mest af alt være en smagssag, da der ikke rigtig er noget at klage over instrumentalt, udover at der gode kunne være mere guitar. Det er et album for folk, som ikke hader Linkin Park, mens fans af dem vil elske Death Is Certain, Life Is Not
When Death Comes er albummets sidste nummer, og også albummets anden single