Det er ikke så tit vi hører til finsk thrash, men det spiller Sorrowed altså. De blev dannet i 1997 og har haft svært ved at komme i gang. De startede med tre demoer over seks år, hvorefter de holdte en fem års pause. De gik i gang igen med nogle live shows og med at planlægge deres debutalbum. Efter 13 år forlod leadgurtarist og grundlægger Jouni Tuovinen bandet, og de fortsatte som en trio. Her i 2012, ca. 15 år efter de blev dannet, kommer deres debutalbum At The Ruins så, og det er generelt en positiv oplevelse.

Albummet starter nogenlunde roligt ud med "I Am Pain", hvor man først hører et rigtig godt riff fra guitarens side, samt lidt trommespil i en mærkelig lydkvalitet. Herefter bliver lyden rigtig ren og vokaler kommer også på. Sangen går dog hurtigt over og bliver meget ensformig med de samme riff i lang tid, mens sangeren synger "I AM PAAAIIN!" mange gange efter hinanden. Næste sang kommer der lidt mere energi i og mere struktur. Tempoet varierer, men energien er meget ens gennem hele albummet, hvilket trommerne kan tage noget af æren for. De er energiske, men præcise. Med guitaristens præcise, men knap så energiske spil, falder det hele i hak, og den hårde vokal passer rigtig godt til musikken. Dog har numrene det med at gå hen og blive meget ensformede, nogle gange direkte kedelige. Det burde ikke være tilfældet når de har haft så mange år til at lave At The Ruins. Det bliver ikke bedre gennem albummet og man ender med at fornemme en manglende kreativitet hvilket er brændærgeligt. Man må dog rose produktionen, for den passer perfekt, Den er tilpas rå, så musikken ikke lyder fimset, men også tilpas ren, så musikken, specielt vokalen, ikke gør ondt i ørene.

Sorrowed leverer god rå thrash, endda med nogle mere brutale elementer, hvilket virker super godt. De er gode på deres instrumenter, og oser af erfaring, men hvad angår sangskrivning halter de bagefter deres musiske evne. Sangene er rigtig gode i starten, og hvis de kunne holde den havde de fået en noget bedre karakter. Sangene går desværre hen og bliver så ensformede til sidst, at det viser manglende kreativitet, og trækker dem gevaldigt ned. På trods af dette, skader det ikke at give At The Ruins et lyt, i hvert fald på Spotify.

Trackliste 1. I Am Pain 2. Dying 3. Hateregret 4. Circles 5. Existence In Hatred 6. War 7. Ending 8. Funeral Day

I Am Pain er albummets første nummer, og det bedste eksemel på, hvor deres kreativitet pludselig falder kraftigt.