Soilwork fortsætter med at arbejde sig op fra den svenske muld

Du gamla, Du fria, Du fjällhöga nord

Sveriges melodød stolthed Soilwork, har endnu engang trukket i arbejdstøjet og er nu klar med deres ellevte album, Death Resonance. Et album som naturligvis indeholder nye sange, men som også har givet nogle af deres ældre sange en 2016 makeover, så de passer til det nye album.

Soilwork har haft adskillige udskiftninger i deres snart 20 år, og nu skal vi så til det igen. Dirk Verbeuren har valgt at sige adjö til Soilwork for i stedet at blive fast mand i Megadeth, som han har hjulpet på deres seneste tour. Det er med andre ord det sidste album, hvorpå vi kan nyde denne trommemaskine – i hvert fald i Soilwork sammenhæng. Er Death Resonance et værdigt punktum for Dirk?

Another day at the office

Det er det så sandelig. For Soilwork kan næsten ikke sætte en tone forkert. De besidder en alsidighed som kun de færreste bands kan mestre. Med adskillige fantastiske albums i bagagen, så er man ikke i tvivl om, at det er et band med nogle utroligt dygtige musikere og kreatører. Men når man har så mange gode albums bag sig, så forpligter det i den grad også. Forventningerne er ikke uden grund, skruet helt i top til dette album.

Og det er skam et godt album, det skal være sagt med det samme. Det står også klart fra første sekund, med åbningsnummeret ”Helsinki”, som rammer en som et godstog, med massive trommer og knivskarpe guitarriffs. Det har alt det som er Soilwork, og som fans elsker. Björns majestætiske vokal skærer som altid igennem med sine growl og skrig, hvorefter han slår over i ren vokal på omkvædet, og for helvede hvor det bare virker – og når noget virker, så gør man det selvfølgelig. Det kommer også flot til udtryk i nummeret ”My Nerve, Your Everyday Tool”, som nærmest demonstrerer det så flot i sangtitlen. Det er et klassisk Soilwork nummer med fuldstændigt fejlfri trommer, fremtrædende guitarriffs og et catchy omkvæd. Et nummer som virkelig fanger fra første sekund, noget som jeg ellers syntes at albummet lidt mangler.

For det hele bliver bare en smule for trivielt. Jeg mangler et eller andet der virkelig slår benene væk under mig. Stabbing The Drama var for mig et album, som virkelig holdt mig til fadet fra start til slut, og det syntes jeg ikke dette album gør. Der sker super meget på dette album, næsten for meget. Det er svært at rumme, selv om jeg vil indrømme at albummet har bidt sig mere fast efter flere afspilninger. Men når det så er sagt, så er det uden tvivl et flot og velpoleret album, som rummer hele essensen af Soilwork. Det er hårdt, men samtidig beroligende på mange måder. Førnævnte sange står for mig som bedste numre på albummet, men der er også masser af substans og tæsk i form af ”Death Resonance”, ”These Absent Eyes” og ”Resisting The Current”.

Godt album som du måske kommer til at elske

Det kan bestemt ikke nå lige så store højder som Stabbing The Drama eller deres forrige album The Ride Majestic, men det behøver det som sådan heller ikke. Det er et ganske hæderligt album, som ikke er svært at blive klog på, men om man vil elske det, ved jeg ikke. Men du kommer uden tvivl til at holde af det i din Soilwork samling. Som nævnt før, så kan det her band næsten ikke slå en tone forkert, og det gælder også på dette album, men det gør det alligevel ikke tilstrækkelig tilfredsstillende. Meget nyt under solen er der ikke, og det gør heller ikke noget, for det er Soilwork, og det virker. Set i lyset af nogle af deres forrige albums, så får Death Resonance 7 kranier, for et godt og velproduceret album.