Masser af melodød
Man kan ikke sige, at det har skortet på melodisk dødsmetal her i august – og slet ikke den svenske af slagsen: Amon Amarth skød måneden i gang med The Great Heathen Army, Arch Enemy udgav lidt efter Deceivers, og samme dag debuterede The Halo Effect med Days of the Lost. Desværre har ingen af disse plader formået at imponere synderligt; her på redaktionen fik de alle lunkne karakterer Det er derfor spændende, om Soilwork med tolvte studiealbum Övergivenheten kan rette op på denne fadæse. Lad os se på sagerne.
80’errock og melodød
Og det kan de – selvfølgelig, fristes man til at sige – godt: Med Övergivenheten har Soilwork nemlig endnu en gang begået et glimrende album med masser af tyngde, fængende melodier og flot musikalsk håndværk. Det er simpelthen en fryd at lytte til denne plade og dette band, der selv efter snart 30 år i branchen lyder frisk, vedkommende og vitalt! De klassiske rockelementer, som har fyldt mere og mere fra Verkligheten og frem, er også til stede på Övergivenheten, og de er med til at give Soilwork et distinkt udtryk – om end de også fjerner en smule af den aggressivitet og kant, bandet tidligere har kunnet bryste sig af.
Eksempelvis oser ”Nous Sommes La Guerre” af 80’errock med sine blødt forvrængede guitarer, frække synthpassager og en hviskende sensuel fransk kvindestemme i starten. Stærkt nummer, der i øvrigt også indeholder fremragende trommearbejde fra Bastian Thusgaard! På ”Death, I Hear You Calling” er arven fra 80’ernes rockmusik også tydelig, og hvis dét omkvæd ikke sætter gang i en fest, ved jeg ikke, hvad gør.
Men bare rolig, Övergivenheten er også andet end det: Titelnummeret byder på klassisk melodød af høj, høj kvalitet, ”Electric Again” rummer en virkelig imponerende vokalpræstation, og ”Dreams of Nowhere” har både groove og attitude – åh, et godt nummer! Snyd heller ikke dig selv for albumlukkeren ”On the Wings of a Goddess/Through Flaming Sheets of Rain”, der viser en spændende, mere progressiv side af Soilwork – helt i tråd med det eminente titelnummer fra ep’en A Whisp of the Atlantic fra 2020. Mere af den slags, tak!
Endnu en succes
Soilwork skuffer sjældent, og det gør de altså heller ikke med tolvte studiealbum i rækken, Övergivenheten. De klassiske rockelementer mikses på fornem vis med den svenske melodød, og selvom Björn Strid flere steder vover sig ud i falset og det, der er værre, mister pladen aldrig tyngde. Den mangler måske lige det sidste skud magi for at matche mesterværket The Living Infinite – men hey, hvorfor også lave det samme værk to gange. Övergivenheten får i hvert fald en kæmpe anbefaling herfra.
