Slash og Myles Kennedy viser en tydelig kærlighed til musikken
Det startede med et gigantisk rockband, kaldet Guns'N Roses som gik i opløsning. Guitaristen derfra, bedre kendt som Slash, lavede så nogle projekter selv, såsom Slash's Snakepit og Velvet Revolver. Velvet Revolver manglede dog en forsanger i en periode, og imens arbejdede Slash på sit eget album. Det var her han mødte Myles Kennedy (fra bandet Alter Bridge), og han fik lov til at hjælpe med et par numre på albummet. I 2012 endte det så ud i at Slash, Myles Kennedy And The Conspirators lavede et album. Det hedder Apocalyptic Love, og det er det jeg har fået æren af at anmelde her.
Titelnummeret er det første nummer på albummet, og ret hurtigt kommer vi over i Slashs vildt fede riffs, og kort efter kommer Myles ganske fine stemme. Allerede fra starten er sangen rigtig catchy, og man sidder og vipper i takt. Versene er ikke så lange, men det gør ikke noget, for det er i omkvædene, at intrumenterne spiller bedst, mens Myles Kennedy holder en jævn høj standart gennem hele nummeret. Traditionen tro er der en guitarsolo med, spillet af Slash. Mere behøver jeg vist ikke sige. På "One Last Thrill", som er næste nummer, starter de fede riffs også rigtig hurtigt. Her er der mere energi på, end der var på "Apocalyptic Love", specielt på trommerne, som nærmest vågner op fra de døde. Her er forskellen mellem vers og omkvæd ikke så stor, da energien i nummeret er mere jævnt fordelt. Igen er der en guitarsolo i topklasse. Hvad kan man ellers forvente af Slash? På den første single fra albummet, som hedder "You're A Lie", kommer de gode riffs lidt senere, og er også faldet en smule i kvalitet. Nummeret her er dog mere solidt spillet, og det bidrager trommerne specielt meget til. Igen er forskellen mellem vers og omkvæd stor, men Slash krydrer verset på en måde man ellers ikke ser på albummet. Ligesom på resten af albummet, virker Myles stemme rigtig godt til, og løfter musikken, selvom jeg tror hans stemme sagtens ville kunne ødelægge et nummer eller to. På "We Will Roam" er tempoet sat ned, men det er kvaliteten ikke. Igen er riffsne ikke til at klage over og Myles stemme virker ganske fint til. Dog er trommerne så stille og simple på dette nummer, at man, sammenlignet med resten af albummet, tror han kommer til et kede sig. Dog er nummeret stadig catchy, og ret afslappende, sammen med en solo, der (stadig) ikke er til at klage over. Når vi når til "Bad Rain" er tempoet nede igen, men sangen er alligevel ikke stille. Den er spiller rigtig solidt, men med simpelt tromme spil, og albummets mindst imponerende riff (som dog stadig er rigtig godt). Der synges forholdsvis langsomt og tydeligt, hvilket gør nummeret nemt at synge med på, hvis man er til den slags. Albummet slutter af med "Shots Fired", som er i den mere energifyldte ende, og lige så catchy som resten af albummet. Riffet er i den rigtig gode ende, og det er et af de numre der virker bedst med Myles stemme. Desuden er nummeret rigtig godt placeret på albummet, da man på grund af det ganske vellykkede nummer gerne vil høre mere, og måske endda høre hele balladen igennem igen. Guitarsoloen er desuden et af albummets bedste. ’
Apocalyptic Love er et af de bedste samarbejds-albums jeg har hørt, og er det stadig. Slashs forrygende guitarspil, sammen med Myles stemme og resten af bandet virker bare perfekt. Det eneste problem er, at de ikke formår at holde kvaliteten lige høj hele albummet igennem, så nogle af sangene bliver næsten ligegyldige. Får de styr på den del på næste album, så er de næste sikre på en 10/10 herfra. Men nu må de nøjes med en 8/10 herfra.
Shots Fired Hvis du køber Bonus Track versionen følger der to sange, “Carolina", og “Crazy Life" med. Dem har jeg desværre ikke selv haft mulighed for at høre, men hvis de er som resten af albummet, er numrene de ekstra kroner værd.
Albummets første single, You're a Lie, er en af mine personlige favoritter.
