Enestående live-shows, men hvad med albummet Volume?
Skindred, dannet i 1998 og fra Wales, er kendt for at levere enestående live-shows sprængfyldt med energi. Energien mærkes også tydeligt på bandets 6. album Volume, men hvad er der ellers at komme efter på albummet?
Produktionen er lydmæssigt helt ok, ingen ko på isen der, men arrangementet er alt for kaotisk og det virker for hektisk. Det er et band, der kører mange stile på én gang, så du får lidt af en blandet landhandel. Der er lidt reggae, lidt punk, lidt thrash, lidt hip hop, lidt metal og lidt dancehall, og så skulle det vist være dækket sådan nogenlunde ind. Det må siges, at der er variation, det kan man ikke tage fra dem - og måske lige nok rigeligt af den. Så meget at den røde tråd kommer til at mangle.
Mellem sangene får du også en art hip hop samplinger, men hvad formålet er, har jeg ingen anelse om.
For mange variationer
Albummet starter egentlig ret fedt ud med sangen ”Under Attack”. Der er en sang med fed energi, et fedt groove and with some twists i form af lidt reggae. Yaeh man! Eller hvad?
Allerede i sang nummer to på Volume, som også har et tungt og fedt groove, kommer der nogle hysteriske input fra sangeren, som får det til at rykke i mundvigene som ufrivillige bevægelser, og filmen begynder at knække ret hurtigt for undertegnede.
Sangene, som følger efter, leverer forvirring og kaos, og det kan godt være, at det er bandets bevidste valg at skabe dette univers, i så fald lykkes det til fulde. Jeg sidder dog tilbage med en følelse af, at jeg ikke ved, hvad der lige ramte mig og har svært ved at finde hoved eller hale i dette album.
Håndtegn eller headbanging
Hvis du er en rigtig selskabspapegøje og har hang til en svimlende rusketur i hurlumhejhuset, kan dette album måske godt gøre det for dig. Måske mens du drikker a little Jamaica Rum og laver enten håndtegn eller headbanger.
Det sidste, man kan beskylde Heavymetal.dk for, er, at siden er en modeblog. Men når dette er sagt, skal der ikke herske nogen tvivl om, at der til tider kommer album ind, som dette, hvor man, som alle andre albums, også skal forholde sig til andre ting end kun musikken. Ting som pressefotos osv. At jeg har en kæphest med folk i pels, mænd som kvinder skal jeg lade passere, selv om det ligger i underbevidstheden og er med til at danne en samlet karakter for helhedsindtrykket.
De får 4 flade kranier, for der er fængende momenter og ideer i det, de laver, som godt kunne blive til noget større. Men ideerne kan til forveksling godt minde for meget om Cypress Hill, RUN-DMC, Seal, Skunk Anansie.
Tjek nedenstående video, og vurder selv!
