En lille perle fra et lille band
Mark my words …
Crown of Madness er en canadisk duo fra Vancouver-området, der hurtigt har fået lidt opmærksomhed for sin progressive og dissonante death metal. Og det er der en grund til. Bag sig har de kun et par ep’er og en split-udgivelse, men nu foreligger debutalbummet, Memories Fragmented, som man bestemt bør tjekke ud, hvis man er til lettere syret prog death. Her på sitet har vi ikke beskæftiget os med dem før, men jeg spår, at vi kommer til at høre meget mere både fra og om dem i fremtiden.
En investering, der lønner sig
Som nævnt består Crown of Madness kun af to personer. På trommerne er det Connor Gordon, der gør et solidt og meget imponerende stykke arbejde, og som guitarist og vokalist finder vi den talentfulde Sunshine Schneider; et temmelig paradoksalt fornavn, når man besidder et så raspende og brutalt gutturalt brøl, som det er tilfældet her. Men Memories Fragmented er ikke kun brutale brøl og hensynsløs smadder med ekstra smadder på. Det er også sofistikeret og detaljerigt med dybt personlige tekster om kampen mellem håb og fortvivlelse, og om at finde sig selv i en verden præget af kaos og tab. Introvert og drømmende til tider, og det er forbandet smukt. Faktisk er der langt det meste af tiden tale om en perfekt balance mellem det fine og det fandenivoldske, hvilket høres tydeligt på den formidable “When I Don’t Remember You” samt på “Ashes of Mine”, hvor den melankolske vokal igen fletter fingre med den dissonante dødsmetals brutale lydbilleder.
Det er med garanti ikke alle, der vil knuselske Memories Fragmented. Pladen er nemlig ikke bare en, man lige smækker på anlægget, mens man klarer madpakkerne og småskændes med konen. Det er derimod en plade, der kalder på lænestol og lyttebøffer af god kvalitet for at komme til sin ret. Men så venter der til gengæld også en stor gevinst. Havde produktionen af trommerne bare været en anelse bedre, så alle de små detaljer på bækkenerne var kommet længere frem i lydbilledet. Ak ja, så havde det været en ekstra smuk oplevelse. Men man kan sjældent få det hele.
Dissonant død af den fineste kvalitet
For mange lyttere kan det dissonante dødsunivers være en svær størrelse at sluge. Crown of Madness fylder godt på med skæve rytmer og komplicerede riffs, og musikken kan derfor godt forekomme meget svært tilgængelig. Men har man mod på at udfordre sig selv – og er man i forvejen fan af bands som Ulcerate og noget af det nyere Gorguts – kan jeg anbefale Memories Fragmented på det varmeste.