Inspirationen for disse fire svenskere må hedde Pantera. Det er næsten uhyggeligt som det er lykkedes dem at kopiere Texanernes lyd ned til den mindste detalje især på tromme og guitar fronten. Sange som "Deathmachine" og "Spitting Morbid Cancer" lyder næsten som outtakes fra "Cowboys From Hell" eller "Vulgar Display Of Power", dermed kan man jo så konkludere, at disse fyre ikke ligefrem har spist originalitet med den store ske. Heldigvis kan man dog trække på en god sans for sangskrivning og teknisk kunnen. Især guitarist Alf er bestemt en rigtig mester på sit instrument. Desværre er der ikke meget andet end Pantera at finde på denne plade måske med undtagelse af den mere dødsmetalliske "Infected" der viser en mulig vej ud fra det selvlavede klon fængsel.
Kommentarer (1)
tgp88
Navnet Alf kommer bare aldrig
Navnet Alf kommer bare aldrig til at klinge ligeså sejt som Dimebag :-)