Lovecraftsk vandvid
Er du til H.P. Lovecraft, så kender du måske også Lord Azathoth – en uformelig, overjordisk skabning, der hersker fra sin trone i centrum af det ultimative kaos omgivet af en kakofoni af vanvittige trommer og fløjter. Lord Azathoth er imidlertid også det pseudonym, som hovedmanden bag det amerikanske atmosfæriske black metal-band Luring benytter. Og Lovecraft-referencen passer også meget godt på bandets tredje fuldlængde, det støjende, mærkværdige og melodiøse værk Malevolent Lycanthropic Heresy.
Trioen Luring, som udover Azathoth (guitar, keyboard, indspilning, mixing) består af Necroblaster (trommer) og Feral Sprit (tekster og vokal), har siden demoen fra 2018, Interitu Caret Devotione ad Coronam Satanas, og to fuldlængdealbummer, Victory Fires Ablaze Under the Banner of Lucifer og Triumphant Fall of the Malignant Christ, stukket næsen frem fra undergrunden og markeret sig som et af de mere spændende nye amerikanske black metal-navne.
Lokkende lydmalerier og melodiøse motiver
Malevolent Lycanthropic Heresy består af otte numre, men halvdelen af pladen er dedikeret til instrumentale tracks, hvoraf flere af dem mere har karakter af stemningsskabende lydmalerier og interludier end egentlige numre.
Albummet åbner stærkt. ”Ravaged by the Teeth of a Feral God” byder på fræsende tremolo-picking, blast beats og stærke, melodiøse hooks, men er også helt classic black. Som lytter tænker man, at man har luret pladen allerede fra første track, men man tager grueligt fejl, når det instrumentale og uhyggelige ”Chalice of Splintered Dreams” følger op med synth, samplede skridt, pauker og nødråb fra hinsides mørkeland. Og sådan gennemføres albummet som en om ikke genial, så nytænkende vekselvirkning mellem relativt klassiske black metal-tracks og instrumentale lydmalerier, der langsomt lokker lytteren ind i Lurings sorte univers.
Skivens skarpeste skæringer er – udover åbningsnummeret – de to tracks, der også udkom som singler: ”Born with the Devil’s Marking” og ”Dying Wolf Beneath the Stars”. Begge singler har med især sine ørehængende guitarmotiver hitpotentiale næsten på niveau med en klassiker som Emperor’s ”I Am the Black Wizards”.
Albummets styrke bliver også dets svaghed. For den utålmodige lytter vil de instrumentale passager hurtigt blive nogle, man springer hen over, og så står man i virkeligheden tilbage med en EP med tre gode numre og ét virkeligt langsommeligt og kedeligt – ”The Odious Gaze of Chronos”.
Skønheden i udyret
Der er masser af amerikansk black at vælge imellem for tiden. Men Luring er alligevel værd at bemærke. Med Malevolent Lycanthropic Heresy leverer bandet en lokkende, catchy, atmosfærisk lydoplevelse med musikalsk inspiration i både den anden black metal-bølge – især Emperor og Dark Throne – nyere atmosfærisk black som for eksempel Ashbringer (især albummet Vacant) samt elementer fra depressiv black metal à la canadiske None og deres album Damp Chill of Life, og bands som My Useless Life og Beyond Melancholy.
Det kræver et par gennemlytninger at vænne sig til trommernes lidt aparte, low-fi-lyd og en vokalproduktion, der ligger ekstremt langt tilbage som gemt bag en tyk tåge. Men tålmodigheden betaler sig, og lytteren inviteres med på en rejse ind i en på én gang uhyggelig og dragende verden, hvor varulve og djævelskab går hånd i hånd med både skrøbelighed og stærk melodiøsitet.