Sacred Steel er et af de bands man enten elsker eller hader, og der skal ikke herske nogen tvivl. Hvis man er en True Metal kriger som mig, elsker man dem selvfølgelig. Det er især pga. Gerrit P. Mutz og hans sirene sang, mange ikke kan lide dem. Det er også forståeligt nok, hans stemme kræver en vis form for tilvænning, især deres første album, som også stadig er et nummer for ekstremt for mig. Men bandet og sangeren har forbedret sig forbandet meget på de sidste tre plader. For mig er "Bloodlust" - deres tredje skive, stadig en ultimativ klassiker. Men deres nye "Iron Blessings" når næsten op på højde med den. På de to første plader skulle man tro, at bandet forsøgte at bruge ordene Metal, Steel og Power flere gange end Manowar. Men det ser ud til at de har opgivet projektet, da teksterne efterhånden bare er utrolig anti kristne. Samtidig med at de fra "Bloodlust" og frem til nu er begyndt at blande sirene vokalen med døds growl, hvilket Gerrit klarer kanon. Den mand er simpelthen en fantastisk sanger, men man skal ikke tage fejl af resten af bandet, hvor flere af medlemmerne stammer fra prog bandet Tragedy Divine. Men én ting er sikkert; Sacred Steel har intet med Prog musik at gøre, det er True Power Metal, men er man til Thrash eller Death, er Sacred Steel også noget for en. Man kan faktisk betegne dem som en blanding af Hallows Eve og Slayer ("Reign In Blood" tiden). Især lyden sparker røv. De har, som de plejer, fået Achim Köhler til at producere – og den mand kan finde ud at lave en tung Slayer lyd. Kender man ikke bandet, men synes det lyder lovende det jeg fyrer af, så kan man roligt starte med "Iron Blessings". DigiPack versionen følger der en interessant DVD med, hvor man kan se hvordan en studieoptagelse bliver lavet med dem). Én ting er sikkert; Sacred Steel er kun for rigtige Metal Heads, så er du hoppet på Nu-Metal vognen, er det ikke noget for dig. Et giga stort 9-tal til dem, fordi "Bloodlust" får topkarakter og kan ikke overgås.