På “Carange Victory" er der dømt prøjser-thrash fra første sekund og en sammenligning med landsmændene i Kreator er næsten uundgåelig efter at have hørt de fire første takter af åbneren, "Charge Into Overkill" – selv den engelske udtale med en tung tysk ucharmerende accent er til stede på “Carange Victory".

Det er dog også på vokal-siden at den store forskel på Kreator og Sacred Steel skal findes, selv om Sacred Steel savner samme tæft for riff-skrivning som Kreator. Musikalsk set leverer resten af bandet dog hvad der er forventeligt inden for thrash-genren uden at imponere eller ramme helt ved siden af.

Og så tilbage til vokalisten i Sacred Steel som næsten er et kapitel i sig selv. Således forsøger Gerrit P. Mutz at lyde som en obskur blanding af Mille fra Kreator og King Diamond samt tilføje lidt ren sang – og nej, det er bestemt ikke vellykket udført, hvilket også fører en del decideret falsk sang med sig.

Overordnet synes jeg egentlig at Sacred Steel med deres oldschool thrash til tider har fat i den lange ende, men grundet deciderede hjerneblødninger hos vokalisten dumper albummet som helhed – grellest står det til i førnævnte åbningsnummer. "Don’t Break The Oath". titelnummeret og andre numre på albummet har således nogle OK passager, men udfald hos vokalisten hiver sangene i den forkerte retning.