Det er sgu lidt synd for et band som Prostitude Disfigurement. Rent musikalsk rykker det ganske fedt. Men det hele falder til jorden med et brag, så snart forsangeren åbner for den ringeste deathmetal vocal, jeg længe har hørt. Musikalsk er der tale om fed deathmetal, med masser af blastbeats og hele svineriet. Forsangeren grynter som en overophedet og dødsdømt svinetransport på en sydtysk motorvej. Det lyder elendigt og ødelægger den ellers fede musikalske baggrund og det kan jeg desværre ikke bruge til så fandens meget.