CLUB SICK – Godt nyt til metalfans på Fyn!
Den 27. april åbner en ny metalklub i Odense, Club Sick der kommer til at finde sted én gang om måneden. Foretaget er drevet af nonprofit-foreningen muSICK der består af frivillige ildsjæle der brænder for musikken. Vi gør det kun for oplevelsens skyld og for at støtte og fremme metalmusik-kulturen i Odense.
Der er rigtig mange metallere i Odense, så det er ikke fordi at miljøet er dødt som sådan, men der har bare ikke været et rigtigt sted hvor man kunne være om den fælles interesse. Visionen er at lave et samlingspunkt for metallerene især i Odense og Fyn, men andre der vil tage rejsen er selvfølgelig også velkommen.
Samtidig er stedet også lavet for at få mulighed for, at metalbands kan spille i Odense, når de er på tour. Odense bliver nemlig ofte sprunget over på turnéer da de spillesteder der er i Odense ikke tør tage chancen på metal, medmindre at det er nogle virkelig kendte navne. Hos Club Sick skal der ikke lægges fokus på mainstream og dyr livemusik, men i stedet et sted hvor vi alle kan være, socialisere, drikke og more os om vores fælles interesse – metalmusik. Så kan DJ’en jo altid sætte noget Suffocation på anlægget.
Lyden og selve oplevelsen er i fokus. Det er vigtigt at man har en rigtig fed aften og at lyden er god. Vi hyrer kun erfarne lydmænd og vi har rigtig godt udstyr til rådighed. Oplevelsen er også vigtig. Det skal være sjovt og underholdende at være der.
Hos Club Sick bliver der spillet alle genrer indenfor metal, men dog med black, heavy, thrash og death metal i fokus.
Club Sick åbner på Kulturmaskinen, Farvergården 7 i Odense C den 27. april, hvor første koncert vil være med de Hollandske dødsmetalkonger Prostitute Disfigurement samt dansk support. Prisen er 80,- i forsalg og 100,- i døren.
Stedet har kapacitet på 350 og ligger meget centralt i gå-afstand fra stationen.
Folk i alle aldre er velkommen - dog sælges der selvfølgelig ikke alkohol til folk under 18 år.
Barpriser:
Alm. øl 25,- TILBUD: 5 for 100,-
Guldøl 30,- TILBUD: 4 for 100,-
Shots: 15,-
Beskrivelse af de bands der spiller til åbnings-koncerten:
Prostitute Disfigurement (NL) dannet tilbage i 2000 som en trio under navnet Disfigure som de udgav deres demo Disfigure under i 2000. De fik efter indspilningen af deres debut Embalmed Madness som udkom i 2001, en trommeslager på til liveshows og til deres andet album Deeds of Derangement som udkom i 2003. Sidenhen er udkommet Left in Grisly Fashion i 2005 og senest Descendants of Depravity i 2008 og de er nu et 5-mands band.
Er du til ultra brutal dødsmetal som vi kender det fra Suffocation, Severe Torture og vor egne Spectral Mortuary, så er Prostitute Disfigurement helt klart noget du burde tjekke ud!
DISINTEGRATED og de lokale drenge fra CASTRENSIS leverer solid opvarmning til denne store fest!
Castrensis (DK) – Odenseansk band fra 2008. Udgiver demoen Brutal Discipline i 2011. De spiller brutal ond dødsmetal. Tænder du på bands som Annotations Of An Autopsy så vil du også tænde 666% på Castrensis!
Disintegrated (DK) dannet i 2007. Målet for bandet var at spille mid-tempo "gammeldøø" og i 2008 udkom demoen Murdered In A Clinic. I 2009 udkom This Is Art EP og den beviser at Disintegrated har nået deres mål.
Er du til Oldschool Death Metal som Monstrosity, Deicide og Death skal du ikke lade Disintegrated gå din metalnæse forbi!
Klik nedenstående link for mere information.