For at være helt ærlig ved jeg ikke meget om grindcore, men navnet Pig Destroyer var jeg dog bekendt med, og jeg er da også blevet præsenteret for et par numre fra bandets forrige, og i øvrigt meget roste album "Prowler In The Yard", men alligevel skulle jeg gå hen og blive direkte forskrækket da "Terrifyer" nåede min CD-skuffe. For det her må altså helt bestemt være den musikalske definition af galskab! Amerikanske Pig Destroyer's tredje album på enorme Relapse Records kan simpelthen defineres som galskab, intet mindre.
Efter en meget dyster intro, sætter "Terrifyer" ellers ufattelig kontant i gang med nummeret "Pretty In Casts" som er et klassisk grindcorenummer med skræmmende tempo og endnu mere skræmmende vokal og allerede her begyndte min underkæbe at hænge, for dette var på en måde sindssygt, men på samme tid fascinerende, idet det indeholdte en intensitet og kraft, som jeg ikke har oplevet ved noget andet band. Men efter denne opkvikkende start, fortsættes der ellers med 32 minutters kaotisk trommesmadren, strenge- og stemmebåndsvridning. Dog falder tempoet også i enkelte numre, og der bliver plads til at puste ud. Men generelt er "Terrifyer" hektisk larm. Men det er larm på den fede måde!
Det der nemlig gør at Pig Destroyer ikke bare larmer, er deres evne til at breake og smide lidt melodi ind i det hele, på de helt rigtige tidspunkter, som f.eks. en ret fed guitarsolo i nummeret "Towering Flesh". Denne variation gør, at man kan finde rundt i albummet som, efter tracklisten at dømme, er inddelt i 20 numre, hvilket dog ikke er til at høre, da der køres på fra ende til anden.
Et andet plus der er at sætte på dette album er produktionen. Normalt kan grindcore, på grund af sit kaos, ofte resultere i en lidt mudret guitarlyd, men her udskiller "Terrifyer" sig. Guitarlyden er nemlig blevet ganske god, tydelig og alligevel tilpasset så den er tilpas rå til den beskidte genre som der nu engang spilles.
Med både god produktion, et ubeskriveligt tempo og bizarheder må dette da helt sikkert være en lækkerbisken for enhver grindcore-fan. Jeg finder i hvert fald megen underholdning i form af såvel nydelse, som morskab ved at tage del i disse tre amerikaneres galehus af et univers.
