Krigen er ovre, lad os begynde en ny
Panzerchrist er tilbage med afløserne for en den anmelderroste "Regiment Ragnarok" fra 2011. Hvordan angriber man det? Det er meget let når man hedder Panzerchrist.Krigen er ovre, lad os begynde en ny. Den 7. offensiv/ udgivelse er en anelse mere melodisk end forgængeren - men samtidig lige så vedholdende, hæsblæsende og ondskabsfuld som det vi tidligere har hørt fra den danske blackened deathmetal band. 40 minutters dansk død fordelt på 10 numre. Dette er lyden af krig og slagmark arrangeret af en velsmurt dødsmaskine.
Albumgennemgang
Meget passende starter albummet med titelnummeret. Radiostøj bliver afløst af fængslende guitartapping, kampvognen er sat i gang, og 50 tons metal på larvefødder stopper ikke for for noget som helst. Den syvende offensiv er i gang, og glem alt om klimpren på en akustisk guitar eller femi-sensitive strengeinstrument. Her er ingen ballade eller forsøg på at ramme et mainstream publikum. Det vil også være falsk varebetegnelse, og Panzerchrist udviser ingen nåde.
Åbningsnummeret er et godt eksempel på hvad der er i vente. Nils Petersen uddeler riffs, og Simon Schilling er sammen med panzergeneralens bas en tyk bund som ingen kan flytte på. Søren Tintin Lørnholdts vokal lyder som en mand man vil følge blindt på slagmarken. Tung og ondskabsfuld.
På "Stronghold of Hill 666" og “Kill for Revenge" bliver tempoet sat en smule ned, men ingen er i tvivl om hvem som dikterer og styrer slaget gang. "Foreign Fields" er tung som våd cement mens "Dogger Dead" derimod er fuld kraft frem. Der er flere højdepunkter, men "Mass Attack Of The Lychantrope Legion" er en fantastisk kombination af rå muskelkraft, et iørefaldende riff og en melodisk guitarsolo.
Bandet
Panzerchrist har en besætning på fire mand; Forsanger Søren Tintin Lønholdt, der som en anden vognkommandør udstikker kursen. Guitarist Nils Petersen der levere det ene voldsomme riff efter det andet. Simon Schilling på trommer og panzergeneral Michael Enevoldsen som holder motoren kørende. Michael Enevoldsen er eneste gengangere fra tidligere og resten er nye folk. Men bandet har bibeholdt identiteten, og den nye besætning befinder sig åbentbart godt i ombord i kampvognen.
Vokal er ondskabsfuld, dyb og vedholdende. På enkelt numre afviger vokalen i splitsekunder fra den dybe dødsmetal og det skaber en dynamik og afveksling, som klæder offensiven.
Trommer og Panzerchrist er et kapitel for sig. Tidligere har Reno Kiilerich været indpisker, men er nu erstattet af Simon Schilling. Det er ikke bare store sko at udfylde, men også hurtige sko. Som nogen måske husker vandt Reno Kiilerich i 2003 den obskure konkurrence; "Verdens hurtigst fødder". Imponerende 819 slag blev leveret på 1 minut. Panzerchrist har lige siden været synonym med solid bund og storetromme pr. excellente. Metaltræthed er ikke en faktor på dette album, selvom Reno Kiilerich altid vil stå som en helt ekstraordinær oplevelse.
Som nævnt i indledningen er The 7th Offensive en anelse mere melodisk i forhold til tidligere. Albummet er spækket med guitartapping og gode soloer, og det skaber en fin kontrast til den tunge bund. Nils Petersen er på overarbejde men klarer både rytme og lead fornemt.
Tekster
Krig og kampvogne er og bliver omdrejningspunktet i Panzerchrist univers. Krigsliderlige tekster har altid fyldt meget inden for dødsmetallen, og Panzerchrist har fundet deres egen lille niche. Man kan med rette kalde det for konservativt og ikke videre originalt, men det fungerer og for Panzerchrist er det troværdigt. Når det er sagt, så er Søren Tintin Lønholdt vel den eneste som kender indholdet helt præcise. For det er umuligt for os andre, at fange sammenhængen på afstand.
Coverart
Matt Vickerstaff har leveret coverart til The 7th Offensive og det er et overbevisende stykke grafik. Her er en krigerisk fortælling, som både forener bandnavn og albumtitel. Allerede efter et hurtigt smugkig, er det tydeligt at aflæse hvad der er i vente. Logo, og den flammende kampvogn understøtter albummets brutalitet og der er kredset om detaljerne. De tidligere album har brugt kampvognen, slagmarken og krigens gru som tema. Men først nu er det til fulde lykkes at illustrerer lyden af bandet "Panzerchrist". Matt Vickerstaff har et fornemt CV, og dette cover er en mesters værk.
Voldligt, überbrutalt og hensynsløst
For en svært pansret, militært køretøj er der kun én vej og det er fremad. Albummet er überbrutalt, voldligt og hensynsløst, men mangler en smule af den umiddelbare tempovariation som gjorde forgængeren så fantastisk. Panzerchrist er dog stadig et tykt pansret symbol på kvalitet inden for den danske dødsmetal scene. Fanatikere skal melde sig under fanen og deltage i offensiven. Tvivler skal stædigt give albummet én chance mere, og vil herefter blive belønnet. Alle andre… ? DEATH FOREVER PANZER!
Panzerchrist - Mass Attack of the Lycanthrope Legion
