Hverken drager eller enhjørninger - men stadig dragende magisk.

Frygtens orden

Det tyske powermetal band Orden Ogan er tidligere anmeldt til topkarakter, og de har taget hjemlandet med storm. Bandet er, af tyske Rock Hard Magazine, blevet kaldt ”Blind Guardians eneste sande efterfølger”.
Det lidt snørklede navn, sammensat af tysk og keltisk, kan bedst oversættes som ”Frygtens orden”, men er der grund til at frygte noget? Kan de forsætte deres succes? Bestemt. Hæng bare på…

Kommer snigende

Første gang jeg hørte Ravenhead, tænkte jeg ”Det lyder godt, men det slår ikke deres hidtil bedste, Easton Hope”. Men så begyndte albummet at snige sig ind på mig, og gav mig både kuldegysninger og forhåbninger om mere.
Det begyndte på albummets stille numre ”Reason To Give” og ”Too Soon”, som både er fængende og interessante – hvilket powermetallens ofte cheesy og til tider kedelige ballader ikke altid er. Begge numre er rige på detaljer, og de skaber en god atmosfære og et godt afsæt til resten af albummet.

Derefter begynder de virkelig flotte guitarsoloer og episke riffs at træde frem, og herefter de kranieknusende trommer. Numrene starter som regel stille, hvorefter de udvikler sig, for lige så stille at lukke sammen igen. På hvert nummer er start og slutning atmosfæriske og fængende, som det er tilfældet med klaveret på ”F.E.V.E.R” og den dunkle intro på ”Evil Lies in Every Man”. Herefter fyrer musikerne alt deres krudt af i en fantastisk flot og velarrangeret crescendo. Efter afslutningen sidder jeg tilbage med en ”Wauw”-effekt, som jeg kun sjældent har oplevet.

Efter et par gennemlytninger yderligere, ligger man særligt mærke til de to gæstevokaler på albummet. Den ene er ganske tydelig lige før omkvædet på ”Here at the End of the World”. Chris Boltendahl (Grave Digger) giver nummeret et flot strejf af en mere rå vokal, som er flot integreret. Den anden gæstevokal er mindre tydelig. På ”Sorrow is Your Tale” hører vi Joacim Cans (Hammerfall) som giver en flot præstation, dog uden at den matcher Chris Boltendahl indsats.

Og jeg som troede Orden Ogan ikke kunne gøre det bedre

”Ravenhead” har sneget sig op på ”Easton Hope” og har ligefrem overhalet albummet indenom. Mens ”Easton Hope” starter forrygende, og bliver lidt tynd hen ad vejen, tager ”Ravenhead” tid om at udvikle sig. Men giv den bare tid. Genialiteten begynder på singlen ”F.E.V.E.R”, hvor samarbejdet mellem musikerne og de fantastiske guitarsoloer for alvor træder frem. Det fortsætter og peaker på omkvædet af ”The Lake”

”Ravenhead” vælter ”Easton Hope” af tronen som Orden Ogans mesterværk, og viser powermetal fra en anden side. Der er ingen drager, enhjørninger eller modige riddere, men magien opstår alligevel.
Dette er et album som både vil glæde hærdede fans, og folk der normalt ikke hører powermetal.

F.E.V.E.R. er albummets single, og skildrer magien på ”Ravenhead” rigtig godt.