Numbnuts - The Interstellar Cosmos Dweller

The Interstellar Cosmos Dweller

Udkom

Type:Demo
Genrer:Metalcore, Hardcore
Spilletid:22:44
Antal numre:5

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

For mange siger navnet Numbnuts dem sikkert ikke så meget, men Numbnuts vil vi komme til at høre meget mere fra i fremtiden.

Siden Esse (Esben Elnegaard) brød med Stomped, har han brugt sin tid effektivt på odenseanske Numbnuts. Nu er de så klar med en demo, der skal vise det danske metalfolk, at de er mere end et par nødder fra Odense.

På demoen er fire numre, samt bonusnumret ’Beyond Sanity’. Der lægges ud i tro metalstil med nummeret ’Speak Now’, skarpt efterfulgt af ’Oh! Sweet Irony’, der med sin bløde start skaber en fantastisk kontrast til resten af demoen. I demoens længste nummer ’Caught In The Glare’ – som også er undertegnedes foretrukne nummer – er der rytmisk dominans. Det gælder ikke blot for trommer og for bas, men for hele besætningen. Selv vokal og guitar følger med i denne heavy-staccato. De to sidste numre ’The Aquatic Paradox’ og ’Beyond Sanity’ følger godt med resten af numrene på skiven, men ’Beyond Sanity’ skiller sig ud ved at have det største hitpotentiale.

Der er muligt, at Numbnuts er en broget flok "looneys" (med undtagelse af Esse, som har slået sig ned i Århus), men derimod ved de udmærket godt, hvordan man laver fed metal. Demoen byder på punkinspirerede rytmer, masser af dobbeltpedal, guitar-shredding, growls, skønsang, harmoni, dynamik og meget, meget mere.

Alt i alt kan man sige, at Numbnuts med demoen ’The Interstellar Cosmos Dweller’ advarer mod deres ankomst til metalscenen i Danmark. Numbnuts vil sandsynligvis være med til at sætte standarden for fremtidens danske metal og det tegner godt.

Kommentarer (9)

Martin

Tidligere anmelder

Indlæg: 47

Parentesen om Esben skulle

Parentesen om Esben skulle have været fjernet i den version der...

Mr_Rotten

Mr_Rotten

Indlæg: 48

Gider du ikke lige definere

Gider du ikke lige definere "Guitar-shredding" for mig?

Mr_Rotten

Mr_Rotten

Indlæg: 48

Det staves i øvrigt "Staccato

Det staves i øvrigt "Staccato" og ikke "Stagato"

Martin

Tidligere anmelder

Indlæg: 47

Det er egentlig bare fede

Det er egentlig bare fede riffs...
Er du sikker på det? Nederen, man!

Martin

Tidligere anmelder

Indlæg: 47

Eller kort sagt er det fede

Eller kort sagt er det fede riffs...

Mr_Rotten

Mr_Rotten

Indlæg: 48

Shredding er faktisk ikke

Shredding er faktisk ikke noget der bliver praktiseret så meget mere, men shredding er kan vel best blive beskrevet som hurtigt spillet soli. Hvis Michael Angelo siger dig noget så spiller han shreddring, ellers han en anden som Jason Becker nævnes. Hvis man strammer den lidt kan du tage nogle gamle Megadeth skiver fra og lytte lidt på Mustaine og Friedman. Der er også lidt over det der.

Men det er en meget typisk 80'er ting, men det gør det ikke mindre cool.

MGS

MGS

Indlæg: 180

@6: NITROOOO!!

@6: NITROOOO!!

Martin

Tidligere anmelder

Indlæg: 47

Angelo er syg! Jeg har aldrig

Angelo er syg! Jeg har aldrig set vildere guitarist. Man fristes til at tro, at hans videoer er det rene fup... Men tak for en god briefing af shredding!

riheg03

Indlæg: 26

Lamme nødder? Tjek hellere

Lamme nødder? Tjek hellere danske Brudevalsen og Rosenkæp.