Det kan godt være, de har Joe Satriani, Steve Vai, Yngwie Malmsten og Ritchie Blackmore i det store udland, men herhjemme har vi såmænd også en vaskeægte guitarhelt i form af Infinity Overtures guitarist Niels Vejlyt, der med "Sthenic" har begået et flot instrumentalt soloprojekt.

Hovedstilen er progressiv metal med naturligt fokus på guitaren, men i modsætning til mange andre guitarister, der begær soloalbums, så forfalder Niels Vejlyt ikke blot til shredding og skalarytteri. Der er selvfølgelig shredding og teknisk imponerende spil, men Vejlyt forstår sig også på begrænsningens kunst og leverer også nogle fængende og mindeværdige guitarmelodier, og derudover giver han også plads til rytmeguitaren, der får lov at lave en masse spændende ting også. Desuden får trommerne og bassen også lov til at fylde lidt i billedet, hvilket for "Sthenic" til at fremstå som et integreret rock-album snarere end en guitatist, der bare skal blære sig.

Hvor et nummer som 'Heads Up' er en blød affære, og 'Kasja' er en lassisk affære med guitar og klaver, så er hovedstilen som sagt progressiv metal med masser ad dynamik, masser af skift, komplekse strukturer og masser af ud- og indtryk.

Fans af guitar-shreddere vil helt sikker finde denne udgivelse interessant, men på grund af Vejlyts evne til også at skrive fængende og mindeværdig musik, tror jeg også, at folk, der ellers er skeptiske over guitarhelte, også ville kunne lide "Sthenic".