Nasty Savage - Psycho Psycho

Psycho Psycho

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genre:Thrash metal
Spilletid:52:12
Antal numre:12

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

De gendannede Power/Thrashere meldte sig tilbage sidste år med den skuffende mini CD "Wage Of Mayhem", men eftersom den kun bestod af gammelt materiale, der var blevet genbrugt, var jeg dog nysgerrig efter det nye album. Skuffet blev jog dog ikke, men det skal nu siges at jeg heller ikke klapper i mine små hænder over hvad de fem Florida sunnyboys har kreeret. Bandet træder på en linie mellem teknisk Bay Area Thrash fra bands som Exodus, samtidigt med at man tager det mere melodiske og rockede fra bands som Mercyful Fate. Sanger Nasty Ronnie har vist også en lille svaghed for den danske diamant konge, men hvor Kongens geniale skrig får mig til at vride i ekstase, giver den slemme Ronnie mig mere grineanfald end gåsehud. Guitar arbejdet er ellers udført godt med et godt miks af benhårde riffs og kønne melodiske soloer, dog ikke nok til at dække over resten af bandets mere begrænsede evner. Produktionen er også en blandet fornøjelse med en god guitar lyd, hvorimod trommerne lyder af papkasser og bassisten ligeså godt kunne have passet en pølsebod imens resten af bandet indspillede. Heldigvis for bandet redder sangene dem mere end en gang, da en del af sangene godt kan gå igennem som fede headbangers, bare ærgerligt at de kunne have været så meget federe hvis det havde været et andet band.